Hunger- og mættelsesprincippet er kredsløbenes fundament og bevirker, at alt må være underkastet forvandling
1777. Denne hunger er altså noget, der opstår indvendigt i individets bevidsthed som en følge af dets indtil overdådighed mættede oplevelse af mørkets princip eller spiralkredsløbets vinter eller natzone. Men hvad er det, der gør, at der i virkeligheden kan opstå en sådan mættelse? –Ja, her vil man vel svare, at det er den omstændighed, at når f.eks. maven er fuld af mad, kan man ikke spise mere, før denne mad er fordøjet, og det er naturligvis rigtigt, samme princip er på en måde også til stede her, men det dækker ikke hele svaret på spørgsmålet. Mættelsen er et mere omfattende princip end et blot og bart påfyldningsprincip. Det er rigtigt, at den ernæringsmæssige sult kan tilfredsstilles med indtagelse af mad, hvilket altså vil sige: en påfyldning af maven, men hvis individet bliver ved med hver gang, det er sulten, at indtage den samme ret, vil det tilsidst blive led og ked af denne ret, ja, ligefrem føle lede eller afsky for den. At den oprindelig var dets livret forandrer ikke princippet, nævnte mættelse og lede skal nok uundgåeligt indfinde sig. Og med denne lede ved den nævnte ret opstår et urokkeligt ønske eller begær efter en kostforandring eller en anden ret. Og så kan den samme historie begynde forfra igen, indtil ikke blot den akutte, men også den kroniske mættelse og lede ved samme ret er opstået og længslen efter nye retter atter er blevet dominerende. Der afslører sig således her et princip, der bevirker en anden form for mættelse end den akutte eller forbigående, nemlig den varige eller kroniske. Denne kroniske mættelse udtrykker et princip, der ikke blot betinger, at individet ikke i al evighed kan blive stående ved den samme ret eller kosttilstand, den betinger også, at individet heller ikke i noget som helst andet forhold i det daglige liv kan blive stående i den samme sfære, den samme form for oplevelse af livet. Alt må efterhånden blive umoderne, alt må efterhånden blive forældet, må forlades til fordel for nye oplevelsesformer og tankesfærer. Enhver livsforms forandring, enhver kropslig strukturs forvandling, væsenernes fremtræden i nye arter eller racer, væsenernes forvandling fra dyr til menneske eller i det hele taget den forvandlingsproces, vi kalder udvikling, befordres således udelukkende af dette altunderliggende hunger- og mættelsesprincip.
Tilbage til forsiden
Forrige