Den virkelige kærlighed i forhold til hankøns- og hunkønssympatien
1782. Da den anden form for sympati eller kærlighed, som sagt, befordres af en total uselviskhed, vil den kun befordre andre levende væseners velfærd, idet den vil forhindre sit ophav i at lade sig tjene og dermed helt bringe det til at leve for at tjene andre. At et sådant væsens fremtræden overalt, hvor det viser sig, vil være i verdensordenens favør, er en selvfølge. Da verdensaltet består af levende væsener, er det klart, at når ethvert af disse væsener, som altså er celler i nævnte alt, kun kan finde lykke og velvære i at tjene sine medvæsener, kan der kun blive mentalt solskin, lys og lykke indenfor enhver gruppe af sådanne væsener. Disse væsener bliver derved totalt i kontakt med universets grundtone, der netop er livgivning, fred og glæde og ikke krig, mord, had, forfølgelse og undertrykkelse eller selvisk udnyttelse af medvæsenerne.
Tilbage til forsiden
Forrige