Jordmenneskehedens to former for sympati: ægteskabet og næstekærligheden
1783. Når det jordiske menneske således på sit nuværende stadium er kredsløbets mentale kulde- og mørkeudløser, vil det altså skyldes dets særlige forhold til den højeste ild eller den særlige konstellation, som de to seksuelle poler repræsenterer i samme væsen. Som allerede før nævnt, bevirker disse to poler i jordmenneskehedens mentalitet to indbyrdes særlige, kontrære former for sympati. Af disse to sympatiformer udgør den ene den, på hvilken ægteskabet eller artens parrings- eller forplantningsprincip er baseret. Den er derfor for det nuværende jordiske menneske den mest kendte og fuldt ud autoriseret eller offentlig anerkendt som en absolut normal foreteelse. Som følge heraf er den for det samme væsen lovbeskyttet i form af ægteskabet og har igennem dets vielsesattest statens eller folkets velsignelse. Mindre kendt er derimod den anden form for sympati i verden, skønt den nu i årtusinder har været de fremskredne humane verdensreligioners inderste kerne. I den kristne verdensreligion har den fået sit fundamentale og altsigende udtryk i Verdensgenløserens ord: "Du skal elske din næste som dig selv". Dette store bud er yderligere garderet imod fejltagelser eller fejlfortolkninger derved, at Verdensgenløseren i samme forbindelse udtrykte ordene: "Du skal elske Herren din Gud, af dit ganske hjerte og af din ganske sjæl og af dit ganske sind," og stadfæster, "at i disse to bud hænger al loven og profeterne". Hvordan skal det blive muligt at fortolke disse guddommelige ord, denne evige analyse ved andet end netop ordenes bogstavelige pålydende eller direkte udtrykte mening? –Da vi alle, vor næste såvel som vi selv, eksisterer som noget af Gud, vil det jo være umuligt at elske Gud uden at elske sin næste. Den, der hader og forfølger sin næste, hader og forfølger Gud. Verdensgenløseren udtrykte yderligere, at hvad, man gjorde eller ikke gjorde imod "en af disse mindste" (sin næste), det gjorde eller ikke gjorde man for ham. Og da han og Faderen var ét, vil det altså sige, at alt hvad man gør eller ikke gør overfor sin næste, det gør eller ikke gør man altså for Faderen eller Guddommen. Kun meget naive og overfor sand næstekærlighed fjendske væsener kan rumme en sådan naivitet eller mangel på intellektualitet, at de ligesom dåren vandrer trygt der, hvor engle ikke tør træde, og begynder at fortolke ovennævnte påbud som noget, der ikke berører krig, erobring og undertrykkelse af andre, diktatur, forfølgelse og terror i religiøse og politiske øjemed. Men da en meget stor del af jordmenneskehedens mentalitet netop endnu er på dette primitive mentale niveau, er næstekærligheden endnu kun en meget fjern utopi for almenheden på samme måde, som sommerens sollyse, varme dage er langt borte fra midvinterens is, kulde og mørke.
Tilbage til forsiden
Forrige