Hvorfor næstekærligheden er det eneste, der kan få menneskehedens mentale isbjerge til at smelte eller dens ragnarok eller helvede til at forsvinde
1784. Men imellem vintersolhverv og sommersolhverv eksisterer forårsjævndøgnet. Ind i det kolde vintermørke trænger efterhånden de mildere forårsvinde og afstedkommer vårbruddet eller vinterens undergang. Og således mærkes det også i jordmenneskehedens mentalitet. Midt i dens religiøse og politiske verdenskrige, ragnarok eller helvede eksisterer der begyndende svage forårsvinde fra det store kosmiske spiralkredsløbs jævndøgn i form af alt, hvad der kommer ind under begrebet "humanisme". Under dette udtryk dækker der sig således i virkeligheden kun den begyndende næstekærlighed eller en sympati, der strækker sig længere end det almindelige af hankøns- og hunkønsinteressen dikterede samliv og den heraf følgende familie- eller slægtskabssympati. Ja, er selve det førnævnte guddommelige påbud af næstekærligheden ikke netop en så stærkt varmende forårsvind, at den nødvendigvis må få absolut alle mentale isbjerge til at smelte der, hvor den får sit domæne? –Hvad kan fjerne hadets frost og kulde, den dødbringende vrede, tortur og hævn andet end disse foreteelsers totale modsætning "kærligheden"? –Er varmen ikke det eneste, der kan fjerne kulden? –Hvordan skal man da med kulde kunne fjerne kulde? –Bliver det ikke en indlysende kendsgerning, at menneskehedens dødbringende ragnarok, dens helvede og krigsmentalitet, dens således koncentrerede mentale vinterkulde umuligt vil kunne fjernes uden ved en tilsvarende koncentreret mental sommervarme? –
Tilbage til forsiden
Forrige