Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1786

1786. Vi ser da også de store udsving fra den såkaldte "normale" og dermed opfattede "moralske" linje for seksualisme. Jordmenneskene har i deres religion og moralopfattelse opsat en bestemt seksuel tilstand, som den urokkeligt naturlige, og hvorfra der helst ikke må afviges en eneste tomme. Imellem manden og kvinden må der således ikke finde noget som helst samleje eller selv de mindste udslag af parringsdrift sted udenfor præsteviet ægteskab og helst udelukkende i det øjemed at få afkom, ligesom ægteskabelig skilsmisse helst ikke må finde sted. At denne således opsatte dyd og ærbarhed udviser et bestemt stadium i kredsløbet er naturligvis givet; men det er ligeså givet eller selvfølgeligt, at dette stadium ikke kan holdes i væsenernes mentalitet. Dette vil sprænges af det samme kredsløbs efterfølgende stadium ligeså sikkert som vinterens stadium urokkeligt vil sprænges af årskredsløbets efterfølgende forårs- og sommerstadium. At danne en seksuel morallov, der evigt kan være gældende er ligeså tåbeligt som at danne en morallov, der evigt ville forbyde forårets komme. Ingen magt er større end kredsløbets. Kun i kraft af denne eksisterer Guddommens almagt. Derfor vil enhver opsat morallov uundgåeligt kun kunne gælde for en lille lokal zone eller epoke i kredsløbet. I modsat fald skulle universets kredsløbsprincip eller Guds almagt sprænges, og det er der vel ingen virkelig intellektuel eller kosmisk forsker, der tør påstå vil finde sted? – Naturens eller livets love, der jo befordrer Guddommens almagt, retter sig ikke efter individet, men individet må derimod rette sig ind efter naturen. At den ovennævnte ægteskabelige moral eller parringsdyd forlængst er sprængt af den store almenhed turde vel være en altoverskyggende kendsgerning for ethvert intellektuelt menneske. Vi har allerede her i "Livets Bog" givet udførlige beskrivelser af de degenererende ægteskaber, den stærkt dominerende utroskab indenfor disse og de heraf følgende tusinder og atter tusinder af skilsmisser. Hertil kommer så den omfattende seksualtilfredsstillelse mellem kønnene udenfor ægteskab foruden hele den skare af mennesker, der er helt udenfor den ægteskabelige parringstendens, de mange tusinder og atter tusinder af enlige væsener, der lever livet igennem uden nogen sinde at have haft trang til ægteskab eller kønslig omgang med det modsatte køn. Og ser vi ikke indenfor denne serie af enlige væsener atter en skare væsener, hvis sympati går i retning af deres eget køn, en sprængning af den ortodokse moral, hvilket i århundreder har været opfattet som en dødssynd? – Men hvor meget man end har prædiket og truet med evig fortabelse, helvede og straffet med døden, har man kun opnået at tortere, martre og dræbe vedkommende væsener. Kredsløbsprincippet (Guds almagt) og den heraf følgende udvikling er gået uhindret hen over verden. Guds omskabelse af mennesket i sit billede lod sig ikke standse af en lille lokalepokes særlige seksualopfattelse og tilsvarende lokalmoral. Den højeste ild bestemmes ikke af mennesket, men "mennesket" bestemmes af nævnte højeste, mentale varmekilde. Det kosmiske kredsløbs vårbrud kunne derfor ikke udeblive. Der blev stedse flere og flere enlige væsener, flere og flere utro ægteskaber, flere og flere skilsmisser, flere og flere børn udenfor ægteskabet og flere og flere ufrugtbare ægteskaber, rent bortset fra den atmosfære af støv, stank og råddenskab, der altid mere eller mindre er til stede i degeneration og sammenbrud. Her repræsenteres denne atmosfære af det væld af seksuelle udskejelser, perversiteter og sygdomme på organer og sjæl, der martrer jordmenneskeheden, og foreløbig gør tusinder af mennesker mere eller mindre til fysiske og åndelige vrag. Hverken fængsler, dødsstraffe, moralprædikener, det sjette bud eller moderne videnskab har formået at standse naturens lov, det evige kredsløbs nu frembrusende kosmiske vårbrud og den herigennem åbenbarede guddommelige vilje: dyrerigets undergang og himmeriges riges skabelse i jordmenneskehedens mentalitet, "dyrets" omskabelse til "menneske" eller "Guds billedes" inkarnation i fysisk kød og blod.

Forrige

Næste