Modstand imod jordmenneskets naturlige seksuelle forvandling er en sabotering af Guds skabelse af "mennesket i sit billede"
1788. De enpolede væsener, hankønsvæsenerne og hunkønsvæsenerne, er således ufærdige væsener, når der er tale om "mennesket i Guds billede". At gøre den særlige organiske struktur, som fastholder en psyke, der kun kan udløse en delvis sympati for omgivelserne eller en sympati for en særlig i forvejen tilpasset uundværlig næste, nemlig væsenet af det modsatte køn, men rivalisering og had til væsenerne af sit eget køn, som en evig fast med dødsstraf opretholdt moralbasis, kan kun i allerhøjeste grad være at trodse naturen, livet eller Guds vilje eller hensigt med mennesket. Dette kan ikke undgå i længden at blive en sabotering af Guds skabelse af "mennesket i sit billede". Tiden er derfor kommet, da man må se lidt på kredsløbet angående jordmenneskets seksuelle, organiske struktur. Igennem hele denne jordmenneskenes nuværende psykiske og sjælelige tilstand er deres seksuelle trang eller behov ikke blevet mindre. Der er ikke noget som helst her, der viser, at selve det seksuelle princip er i færd med at ophøre. Det er derimod en kendsgerning, at den seksuelle tilfredsstillelse udløses i en målestok, der umuligt kan rummes indenfor den opsatte autoriserede religiøse moraldyds grænse. Millioner af parringsakter befordres således under befrugtningsforhindrende former, rent bortset fra det ocean af kønslige tilfredsstillelser, der forekommer helt udenfor de almindelige eller såkaldte "naturlige" parringsmetoder i form af de såkaldte "unaturlige" eller "homoseksuelle" foreteelser. Moralforskrifter, juridisk forfølgelse og straf, sladder, hån og spot har altså ikke på nogen som helst måde kunnet standse jordmenneskets seksuelle udvikling eller har kunnet holde den seksuelle tilfredsstillelse indenfor de foreskrevne autoriserede morallove. Disse morallove er forlængst blevet svækket, sprængt og for millioner af jordmennesker blevet betydningsløse. At juridiske eller politimæssige foranstaltninger og indgreb har været og stadig er nødvendige her ligesom i så mange andre af livets førende, sjælelige eller psykiske anlæg er naturligvis givet. Sålænge menneskene i så stor udstrækning, som tilfældet er, endnu har dyriske tendenser og ikke viger tilbage for opnåelsen af deres begærs tilfredsstillelse ved magt og terror, mord og drab, ligesom deres seksuelle drifts midlertidige hjemløshed har bragt mange af individerne til unaturlige tilbøjeligheder, gjort dem til sadister, pyromaner eller til væsener med andre alvorlige afsporinger af den normale seksuelle udvikling, er beskyttelsesforanstaltninger jo absolut nødvendige. Sådanne abnorme væsener kan jo være en fare for samfundet og ikke mindst for disse væsener selv, hvis ikke der blev sat en beskyttende, juridisk mur op imod afsporingen og dens virkninger.
Tilbage til forsiden
Forrige