Den højeste ild udgør det fundamentale i det levende væsens overbevidsthed og dermed i reguleringen af al sansning eller livsoplevelse
1790. Det er ikke udviklingens lov eller princip, at den seksuelle drift ikke skal være kredsløbet og dermed dettes forvandlingsstadier underkastet. Lige såvel som alle andre foreteelser i livet har sine "årstider", således fremtræder de levende væseners seksualisme ligeledes i forvandlingsstadier eller "årstider". Dette bliver netop til en uomstødelig kendsgerning derved, at det ikke er livet, der befordrer det seksuelle princip, men derimod dette princip, der befordrer livet. Verden har derfor i en stigende grad måttet kapitulere overfor denne gren af udviklingen, ligesom den har måttet kapitulere overfor alle andre af udviklingen gennemførte forvandlinger af de levende væseners struktur og fremtræden. Det seksuelle princip eller "den højeste ild" er således i virkeligheden det fundamentale i individets eller det levende væsens overbevidsthed. Her er sædet for hele individets livsproces i alle tilværelsesplaner, samt for dets tilknytning til det øvrige univers, til makrokosmos såvel som til mikrokosmos. Denne ild er altså selve kærlighedsregulatoren. Den bestemmer absolut alle grader af kærlighed. Og hvad er vel livet andet end oplevelsen og manifestationen af forskellige grader af kærlighed? –Al oplevelse er forskelligartet fornemmelse. Forskelligartet fornemmelse er igen det samme som "koloreret" følelse. Denne "kolorering" repræsenterer en skala af nuancer fra kulminationen i sort til kulminationen i hvidt, der igen er det samme som fra kulminationen i mørke til kulminationen i lys, fra kulminationen i kulde til kulminationen i varme, fra kulminationen i ubehag til kulminationen i behag, der er det samme som fra kulminationen i ulyst til kulminationen i vellyst, der atter i sin højeste oplevelsesform henholdsvis er det samme som kulminationen af antipati og kulminationen af sympati eller kulminationen af had og kulminationen af kærlighed.
Tilbage til forsiden
Forrige