1795. Hvad er det da, der befordrer denne evige livsfunktion, dette evige kredsløbsprincip, dette fundament for livets oplevelse? – Ja, her kan der kun være tale om én eneste ting, nemlig en allerhøjeste, evigt eksisterende organfunktion, som bliver kilden til alle andre organfunktioner i det levende væsens fremtræden og domæne. Det er denne organfunktion, der derfor her i "Livets Bog" har fået udtrykket "den højeste ild". Det er en lille flamme fra denne ild, det jordiske menneske kender som sin seksuelle parringsdrift og elskovsfornemmelse eller sansning. Vi ved allerede, hvordan denne flamme former livet i dyreriget og dermed i det jordiske menneskes almenzone igennem den enpolede seksuelle tilstand, i hvilken væsenerne fremtræder som hankøns- og hunkønsvæsener. Mindre kendt er derimod resultaterne af den samme ilds flammer i andre zoner og sfærer. Jordmenneskene er derfor totalt uvidende om deres eget livsfundaments hovedprincip og højeste manifestationsudfoldelse. Det seksuelle princip er derfor et mysterium for det uindviede jordiske menneske. Det forstår ikke, at hele dets liv fra vugge til grav, fra liv til liv, fra kredsløb til kredsløb er et gentagelsesprincip på samme måde som alle andre foreteelser i tilværelsen, såsom dag og nat, sommer og vinter, sæd og høst, kulde og hede, forstening og forvitring, fortættelse og fordampning, mudderpøl og renlighed osv. Ingen materie har nogen blivende tilstand, alt er i skred, alt er i bevægelse, alt er en gentagelse af en fremadskriden og tilbagevenden, opadgåen og nedadgåen, ondt og godt, liv og død. Nævnte væsen ved således ikke, at hele denne proces er flammer fra den samme ild, og udgør dets evige livsfundament, dets egen højeste vilje, dets eget højeste ønske eller begær efter intellektualitet og kærlighed. Vi må derfor nu gå over til at afslutte dette vort afsnit i "Livets Bog" med en koncentreret gennemgang af denne ilds forvandling af det levende væsens livsoplevelse igennem spiralkredsløbet.