Livets Bog, bind 5
Jordmenneskeheden er i begyndelsen af det kosmiske kredsløbs vårbrud
1799. Efter denne dødbringende mentale frost og kulde, efter denne kulmination af vinterzonen i jordmenneskehedens spiralkredsløb, må der således lige så absolut uundgåeligt følge et forår, som i alle andre af livets både fysiske og psykiske kredsløb. Vi har da også forlængst i den overleverede historie og den nuværende virkelighed oplevet de begyndende mentale forårsvinde og det heraf følgende vårbrud. Disse forårsvinde kender vi allerede som identiske med alle former for humane bevægelser, såsom religion og politik, der mere eller mindre befordrer næstekærligheden ind i kulturen og samfundslivet. Der er jo trods denne dræbende kunnen, trods verdenskrige, kulturødelæggelse og samfundsnedbrydning, overordentlig stærke tendenser indenfor menneskehedens psyke, som kæmper imod krigsmentaliteten, ligesom så godt som alle begyndende civiliserede mennesker er træt af krig og ønsker en varig fred. Foruden at give sig udslag igennem religion og politik manifesterer de sig også igennem andre former, såsom filantropiske virksomheder, internationale "Røde Kors-bevægelser", der har påtaget sig den opgave at hjælpe syge og sårede under krige, uafhængig af ven eller fjende, forbryder eller helgen, uafhængig af nation, race, religion og politik. De udgør korps, hvis motto er: "barmhjertighed i krig og fred". Vi møder således i stigende grad Verdensgenløserens "barmhjertige samaritan" i kød og blod, i realitet eller virkelighed. Hvor krigsmentaliteten ikke har overhånd, men midlertidig er stagneret eller bundet, ser vi altid en vældig kulturopblomstring, en forbedring eller forhøjelse af menneskenes levestandard. Der bliver i mange tilfælde og situationer rådet bod på de endnu ufærdige og uretfærdige samfundsforhold. Der bliver oprettet store skoler med fremragende uddannede lærere, og hvor der er adgang til gratis undervisning, ja, endog til gratis bespisning m.m. Der bliver oprettet hjælpeinstitutioner for mennesker, der er kommet i nød, er blevet invalider og subsistensløse. Der bliver oprettet alderdomshjem og alderdomsforsorg, rent bortset fra alle de andre kulturgoder, som en civiliseret stat repræsenterer, såsom gode, lyse boliger, rene, hygiejniske forhold, hospitals- og lægevæsen, politi- og brandvæsen, gode samfærdselsmidler og vejanlæg osv. Der er jo så at sige ingen grænser for denne udvikling, for så vidt der aldrig blev krig eller revolutioner. Dette vil altså sige, at spiralkredsløbets forår i virkeligheden var totalt og vinteren overstået, hvis der ikke mere var krigeriske tendenser i samfundene. Disse tendenser, altså den mentale vinters frost og kulde, er endnu ikke kommet på tilstrækkelig afstand. Jordmenneskeheden er endnu ikke kommet tilstrækkeligt langt hen på det kosmiske år til, at foråret har kunnet sejre. Vi er som nævnt i det kosmiske kredsløbs allerførste spæde vårbrud.