Den højeste ild som livets højeste mentale eller kosmiske varmekilde
1800. Når det således er en kendsgerning, at jordmenneskehedens psyke er på vej ind i et kosmisk forår, hvilket altså vil sige ind i blidere mentale tilstande, hvor brutalitet og hensynsløshed, uretfærdighed, forfølgelse og undertrykkelse er isregioner, der er i færd med at smelte, må der jo være noget, der frembringer denne mentale varme. Der kan umuligt forekomme vårbrud, forår og sommer uden varme, ligesom den sande vinter umuligt kan eksistere eller skabe sig domæne uden sne, frost og kulde. Hvad er da denne mentale eller kosmiske sommers varmekilde, der således kan aftage og tiltage og dermed frembringe en tilsvarende vinters og sommers skiftevise fremkomst og forsvinden? –Ja, vi ved allerede, at denne varmekilde eksisterer som "den højeste ild", og at denne ild er det i det levende væsen eksisterende seksuelle princip. Vi ved, at dette princip udelukkende ligger til grund for de samme væseners sympatiske anlæg. Det er denne ild, der således bestemmer væsenernes sympati og antipati og dermed igen skaber den mentale sommer og vinter og de mentale klimatiske overgange imellem disse yderpoler, nemlig spiralkredsløbets forår og efterår. Når det er denne ild, der således bestemmer de psykiske årstider, vintre og vår, somre og efterår, er det i virkeligheden den samme ild, der befordrer absolut al sansning, skabelse eller manifestation og oplevelse. Vi er her ved selve livets kilde. Det eneste, der ligger over denne kilde, er dens evige ophav, nemlig det evigt eksisterende guddommelige noget eller "X1".
Tilbage til forsiden
Forrige