Næstekærligheden som organfunktion hos væsenerne er det frelsende lys i mørket
1807. Hvad kan nu blive lys i dette mørke? –Det er således en kendsgerning, at hverken den kirkelige kristendom eller den moderne materialistiske videnskab kan være dette lys. Begge parter har ingen forbindelse med de realiteter, der kan være lys i menneskehedens nuværende mørke. Den dommedag, det ragnarok, der skulle betegne "de sidste tider", altså "den gamle jords" og "den gamle himmels" ophør til fordel for skabelsen af en "ny himmel" og en "ny jord", i hvilken retfærdighed bor, er inde. Dette er naturligvis ikke således at forstå, at der skal ske en verdenskatastrofe, der har jordklodens undergang til følge, nej, tværtimod, men det betyder derimod, at den gamle verdensmoral, den dyriske livsopfattelse og den herpå baserede tilsvarende dyriske fordeling af de materielle verdensgoder, går sin degeneration og opløsning i møde. Disse traditionelle foreteelser vil gå under til fordel for en ny og absolut retfærdig verdenserkendelse igennem "den hellige ånd" eller åndsvidenskaben. Denne ny videnskab og dens indlevelse i praktisk, fysisk og psykisk væremåde udgør henholdsvis "den ny himmel" og "den ny jord". Jordmenneskeheden er således ved den af alle dens største vise, profeter og verdensgenløsere bebudede skillevej. Dyrets omskabelse til det fuldkomne menneske er forestående. Næstekærlighedens domæne, hvor alle lever for alle, er i færd med at indtage og overvinde jordmenneskehedens dyriske psyke, hvor alle lever i krig med alle. "Den ny jord" vil udtrykke sig igennem en ny materiel administration af værdierne i verden til lige stor fordel for alle, medens "den ny himmel" er en ny verdensopfattelse, båret af et nyt, fuldkomment sympatisk anlæg, der befordrer næstekærligheden. Denne befordring af næstekærligheden vil ikke være en blot og bar viljesakt, men en selvfølgelig organfunktion på samme måde som den dyriske parringsdrift eller befordring af arternes forplantning og beståen. Det lys, der skal kunne fortrænge det nuværende jordmenneskelige mørke og brede sit strålevæld eller sin mentale varme ud over verden, kan ikke mere være en blot og bar moralprædiken og dikterede forskrifter om at være sådan eller sådan. Det må være en organisk funktion, der bringer væsenerne til at elske deres næste på samme måde, som organiske funktioner i dag bringer dem til at spise og drikke, bringer dem til at søge frisk luft og lys for opretholdelsen af deres livs beståen.
Tilbage til forsiden
Forrige