Når de sympatiske anlæg er fuldt udviklet i væsenet
1815. Nej, der er således ingen anden vej end den, naturen selv er i færd med at skabe inde i selve det enkelte menneskes egen psyke i form af udviklingen af de sympatiske anlæg til en sådan fuldkommenhed, at den totale næstekærlighed bliver et talent og dermed en selvfølgelig daglig vanefunktion. Når dette talent bliver fuldkomment, og individet på dette felt er blevet en sand livskunstner, hvilket igen vil sige: et moralsk geni, da er krigen og ufreden og den heraf følgende karma eller mørke skæbne for hans vedkommende forbi. Et sådant indviet væsen eller et væsen, der har gennemgået den store fødsel, vandrer trygt i alle sfærer, zoner og planer. For dette guddommeligt indviede væsens altomfavnende forståelsens og kærlighedens lys må alle mørkets skygger vige. Nævnte væsen befinder sig vågen dagsbevidst ét med Guddommens eller Faderens vilje, forståelse og skabelse. I sandhed, i dette væsens indre er himmeriges rige, den fredens varme, som skal fjerne krigens og dødens kulde, smelte de mentale isbjerge i den jordmenneskelige sfære i kraft af hvilke jordmennesket endnu betjener sig af tortur- og gaskamre, eksplosioner og mordmaskiner etc. for dermed at kunne fordoble sin evne til at bringe død og elendighed, ruin og invaliditet ind over sin næste.
Tilbage til forsiden
Forrige