Livets Bog, bind 5
"Forelskelse" fremtræder som et dobbeltbegær: "A-begær" og "B-begær"
1816. Vejen til himmeriges rige er således som nævnt ikke et spørgsmål om mordteknik og kulturødelæggelsesgenialitet, ligegyldigt om den er forsvar eller angreb. Den kan derimod udelukkende kun manifesteres igennem indstillingen på sine egne sympatiske anlægs udvikling i retning af en kulminerende humanitets- eller næstekærlighedsudfoldelse. Som vi ved, begynder disse sympatiske anlæg som den materielle eller fysiske forplantningsproces og udløses i sin højeste udfoldelse som en vis begrænset form for sympati overfor det modsatte køn. Denne sympati udløses som en mobiliseret proces i form af "forelskelse". Forelskelse er således en organisk udløsning ligesom sult og tørst og skaber ligesom disse to foreteelser begæret efter tilfredsstillelse. Ja, dette er så at sige begæret over alle begær. Det er selve livsbegæret. Når dette begær fremtræder i sin kulmination, altså som forelskelse, udgør det et dobbelt begær. Dette dobbeltbegær kan vi udtrykke som "A-begær" og "B-begær".