1817. "A-begæret" giver sig til kende ved en overdreven eller stærk mobiliseret følelse i form af en hunger eller et begær efter at få lov til på enhver måde at tækkes det væsen af modsat køn, der er objekt for forelskelsen. Ja, der er næsten ikke det, væsenet i denne situation ikke vil gøre for den elskede. Det er i bedste tilfælde parat til netop at vove livet for vedkommende, det er parat til at tage kampen op både mod armod, sult og elendighed, fornedrelse, hån og spot. Det er parat til at forlade stand og position om nødvendigt for at være i kontakt med den udvalgte. Denne udvalgte eller elskede er således i den forelskedes øjne og forestilling livets højeste lys. Igennem denne forelskelsens rus er den elskede i virkeligheden selve Guddommens stedfortræder. Ethvert andet forhold til den evige Fader kan absolut kun blegne ved siden af det umådelige altoverstrålende lys, dette udvalgte væsen udgør for den forelskede, sålænge forelskelsen varer. Ja, det er i dets første stadier af forelskelsen så helligt, at den forelskede næsten slet ikke tør nærme sig det elskede væsen. Der er overhovedet ikke engang endnu nogen seksuel trang. Så beskedent og ydmygt er den forelskede indstillet overfor den elskedes guddommelighed, og så strålende gennemtrængende er dette væsens atmosfære eller lys, at en enkelt lille stråle, et venligt ord, et hjertevarmt blik foreløbig er tilstrækkeligt til at give den forelskede fuld mættelse eller tilfredsstillelse, selv om det naturligvis ikke kan undgå at afføde drømmen om en endnu mere intim legemlig kontakt senere hen.
Tilbage til forsiden
Forrige