"A-begæret" og dets tilfredsstillelse er et symbol på den rigtige menneskelige bevidsthed, er en levning fra det himmelske paradis
1818. Den rene forelskelses første stadium er således i stor udstrækning meget lig den virkelige kærlighed. Den mobiliserede parringstilstand har da også derved fået navnet "kærlighed" og er lovprist og besunget af digtere og forfattere under dette prædikat. Det kan jo heller ikke nægtes, at forelskelsen i det her nævnte stadium er et genskin af himmeriges rige, manifesteret i kød og blod, er et overjordisk lys åbenbaret i jordisk materie. Forelskelsen kan således i dette stadium ikke frakendes at være guddommelig i sit inderste, snævreste felt i den forelskedes mentalitet eller psyke. Her er den et strålende livets lys, en livgivende og sundhedsbefordrende kraft, skabende livslyst og glæde ved at være til. Den forelskede er således i en situation, som om han eller hun i den elskede er stedet overfor noget umådeligt ophøjet, ja, som om det var selve Guddommen. De får hjertebanken, rødmende kinder og opfatter sig selv som alt for ringe til at være i den elskedes nærhed, men lever dog i en kolossal og altoptagende salighedsrus, er i et paradis på jorden. Vi har således her i forelskelsens "A-begær" et symbol på den rigtige menneskelige bevidsthed eller den næstekærlige, uselviske indstilling, som skal skabe den virkelige fred. Dette "A-stadium" er således en levning fra det himmelske paradis, en svag stråle fra et tidligere spiralkredsløbs højeste verdener, hvor den totale næstekærlighed eller alkærlighed er blevet en fuldkommen dagsbevidst vanefunktion eller selvfølgelig væremåde.
Tilbage til forsiden
Forrige