I ly af A-begærets stråleglans får forelskelsen den højere patos eller lysglorie, hvormed den fremtræder i livserkendelse, romaner, digte og eventyr
1822. Men i ly af A-begærets stråleglans får forelskelsen den højere patos og stråleglorie, hvormed den fremtræder i livserkendelse, digte, romaner og eventyr. A-begæret er en lille svag afglans af den virkelige kærlighed eller lyset fra det oprindelige tabte paradis. Det er det lysskær, der får væsenerne til at neddykke i B-begærets bitre zone uden at ane dens giftige og smertebringende atmosfære. Forelskelsens A-begær er livslysets stedfortræder i den kosmiske spirals dødszone eller sfære og formidler dermed denne mørke sfære med et genskær af det himmelske lys. Forelskelsen er således den kosmiske livsnats måneskin. Den er det himmelske lys tilbagekastet fra det dræbende princips isbelagte bjergtoppe og bundfrosne afgrunde.
Tilbage til forsiden
Forrige