Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1825

1825. Iagttager vi kulturmenneskene, ser vi, at der indenfor de største udøvende kunstnere, filmstjerner, skribenter, billedhuggere og malere af begge køn, der er økonomisk uafhængig af ægtefællen, forekommer ægteskabelige skilsmisser i mangfoldighed. At der indenfor den store almenhed ville finde endnu flere skilsmisser sted, end tilfældet er, hvis ikke ægtefællerne var økonomisk afhængige af hinanden, er naturligvis givet. Den økonomiske afhængighed af ægtefællen, som de fleste kvinder i ægteskabet befinder sig i, er en stor hindring for mange kvinder i at søge en ønsket skilsmisse. En sådan skilsmisse betyder jo ofte, at kvinden, der undertiden er oppe i årene, må søge arbejde, søge sig en stilling, blive et underordnet væsen, rengøringskone, fabrikspige eller kontordame, alt efter de eventuelle kvalifikationer, vedkommende sidder inde med. Og sagen bliver endnu mere usikker og tvivlsom, eftersom arbejdsløsheden faktisk er et permanent spøgelse i fredstid, som bevirker, at væsener af de ældre generationer naturligvis ikke har nogen særlig chance for at få arbejde, sålænge der er unge mennesker nok til at besætte eller udfylde de ledige stillinger. I en sådan situation foretrækker vel adskillige hustruer hellere at blive i ægteskabet, selv om dette samliv som ægteskab betragtet forlængst er blevet en ruin. At der findes tusinder af sådanne ægteskaber, der i virkeligheden kun udgør en ruin af noget, det engang var, indenfor den så højt lovpriste moderne civilisation og kultur, tør vel forudsættes at være en almen kendsgerning. At ægtemanden ligeledes i mange situationer er så hæmmet i at indgå en ønsket skilsmisse på grund af hans stadige fortsatte hel- eller delvise forsørgelsespligt over for den fraskilte, at han foretrækker eller ligefrem er nødsaget til at blive i ægteskabet, tør vel ligeledes forudsættes som en almen kendsgerning. Man forstår således her, at det antal skilsmisser, som statistisk opgives som normen, slet ikke udgør alle de ægteskaber, der i virkeligheden psykisk eller åndeligt allerede er opløste, men kun holdes sammen grundet på tvungne økonomiske foranstaltninger og af hensyn til børn i ægteskabet.

Forrige

Næste