1827. Er det ikke den geniale, intellektuelle og kunstneriske indsigt og skabeevne, der hæver det jordiske menneske op over dyrets niveau? – Tror man, det er livets mening eller mål med det jordiske menneske, at det kun skal være et uintellektuelt, umælende drægtigheds- eller forplantningsvæsen, hvis eneste og højeste forlystelse kun er at konkurrere med dyrene i at parres og sætte afkom i verden? – Men forøvrigt, hvem af de moderne kulturmennesker af i dag befinder sig nede på et så uintellektuelt niveau, at de kun eksisterer som en slags højere avlsdyr? – Hvem af disse væsener er totalt blottet for interessesfærer, der ligger udenfor parringstilstanden? – Er det ikke almengældende, at de alle mere eller mindre hver især har sin lille længsel imod genialiteten enten på det ene eller andet intellektuelle eller kunstneriske felt, som aldeles ikke har noget som helst med deres ægteskabelige natur at gøre? – Er det ikke netop derfor, de udtrykkes som kulturmennesker? – Ja, er deres religiøse interessesfære ikke også at betegne som noget, der er ægteskabet eller forplantnings- eller parringsevnen uvedkommende? – Lever dyrene ikke lykkeligt i deres parringsfelt, skønt de er blottet for en sådan religiøs interessesfære? – Nej, skal man bekæmpe intellektualitetens begyndende udvikling af genial indsigt og skabeevne, må man allerede begynde med at bekæmpe den hos alle laverestående mennesker for ikke at sige hos aberne. Det er jo med denne begyndende evne, at Gud skaber dyret om til "mennesket i Guds billede". "Guds billede" kan ikke være et blot og bart uintellektuelt formeringsvæsen, der kun har interesse af og kun har evne til at sætte afkom i verden. "Guds billede" må da være det frigjorte væsen, der i kraft af sin intellektualitet kan tænke Guds tanker efter og opleve verdensbilledet og sin egen identitet som tidens og rummets skaber og dermed udgør livets herre og med sit geni kan skabe i kontakt med Guds åbenbaringer igennem naturens skabelsesprocesser. At denne guddommelige forvandling af det jordiske menneske ikke kan vokse og udvikle sig i den jordmenneskelige mentalitet uden at fortrænge noget af den dyriske, seksuelle interessesfære, er indlysende. At kulturmenneskets seksualisme således er underkastet en forvandlingsproces, alt eftersom intellektualiteten og skabeevnen nærmer sig det geniale, er ligeledes her en indlysende kendsgerning. At denne udvikling efterhånden vil sprænge de gamle, ortodokse, moralske forskrifter og idealer, er ligeså selvfølgeligt og naturligt som dag og nat, ganske ligegyldigt hvor megen modstand, udslyngede forbandelser, "hellig vrede" og "retfærdig harme", sladder og bagtalelse man så end vil anvende i sin stampen imod brodden*. Livets kosmiske kredsløb går sin gang. Den dyriske psyke må gå under i det jordiske menneskes mentalitet. Den store intellektuelle udviklingslinje er allerede afstukket i det jordmenneskelige væsen. Der er ingen vej tilbage. Højintellektualiteten og kunsten, der er næstekærlighedens ydre fundamenter og virkninger, kan ikke standses. Væsenerne er på vej mod tinderne. Gud modellerer alle i sit billede. Væsenerne bør i dyb ærefrygt vende blikket imod himlen og råbe det ud: "Ske din vilje".
 
____________
* Udtrykket "stampe mod brodden" er en gammel talemåde for at "gøre (unyttig) modstand mod overmagten eller det uundgåelige".