1828. Der sker således en virkelig psykisk forvandling af det jordiske menneske. Det degenererer i sit ægteskabelige talent. Denne forvandlings årsag kan altså spores tilbage til væsenets sympatiske anlæg. Medens disse anlæg oprindelig kun kunne florere i en ægteskabelig forbindelse og der få deres kulmination i udløsning, finder de ganske vist også endnu udløsning i en parringsforbindelse med et væsen af modsat køn, men denne forbindelse imellem parterne virker ikke som en permanent varig harmoni i et gensidigt begær om besiddelse af hinanden. Den seksuelle forbindelse virker mere i retning af kun at være en relativ kortvarig genoplevelsesepoke eller repetition af et seksuelt besiddelsesbegær, der tidligere var mere stabilt, holdbart eller permanent overfor sit objekt eller den seksuelt begærede part, end det samme besiddelsesbegær, der jo er det samme som "forelskelse", er i vore dage. Tidligere kunne en gensidig forelskelse mellem to parter ligesom hos dyrene vare hele livet ud, og det herpå baserede ægteskab blev permanent og lykkeligt. I vore dage eller på jordmenneskets nuværende intellektuelle stadium er en forelskelse kun af en mere flygtig natur, der meget hurtigt er udlevet. Og med denne udlevelse dør jo interessen for forelskelsens objekt. Det er denne udlevede forelskelse og døende interesse for den seksuelle partner, der bevirker, at ægteskabet ikke består af "hvedebrødsdage" hele livet igennem, og at disse lykkens dage kun udgør en lille, kortvarig periode i ægteskabets første tid. Og det er på grundlag heraf, at ægteskaberne, der hvor de ikke opløses i skilsmisse, må baseres på andre foreteelser, såsom kammeratskab, fælles interessesfærer eller må holdes gående for "børnenes skyld" og i virkeligheden kun bærer prædikatet "ægteskab" i kraft af en vielsesattest. Men et ægteskab, baseret på andre fundamenter end parringslivets lykketilstand, kan kun være et skinægteskab. I forhold til de ægteskaber eller parringssamliv, vi finder hos de dyr, der lever i monogami, er jordmenneskenes ægteskaber eller parringssamliv således udenfor hvedebrødsdagene nærmest at betragte som kunstige. Det sande ægteskab, hvilket vil sige: samlivet i hvedebrødsdagene, er således hos jordmenneskene kun et relativt lille område. I det øvrige område eller forløb af de indgåede ægteskaber, altså i det, der fortsætter, efter at hvedebrødsdagene er ophørt, vil ægteskabet i virkeligheden mere eller mindre være at betragte som camouflage. Her er ægteskabet baseret på foranstaltninger, der ligger udenfor parternes gensidige forelskelse i hinanden, idet en sådan jo er ophørt. I modsat fald ville hvedebrødsdagene jo være fortsat. Disse foranstaltninger kan være ren og skær kærlighed, der bevirker, at den af parterne, for hvem skilsmisse i særlig grad var aktuel eller ønskelig, simpelt hen ikke nænner at bedrøve den anden part med skilsmisse og de hermed forbundne ubehageligheder. Vi må her indskyde, at parternes forelskelse i hinanden som regel aldrig ophører samtidig. Hvis det var tilfældet, ville en skilsmisse jo ikke betyde nogen særlig mental lidelse. Men nu volder en skilsmisse altså store sjælelige kvaler eller lidelser hos den part, i hvem forelskelsen endnu eksisterer. Den anden part kan altså som nævnt sidde inde med en sådan almenmenneskelig kærlighed, at den ikke nænner at påføre den førstnævnte part de lidelser og ubehageligheder, som skilsmissen i den givne situation ville afføde, hvorefter ægteskabet fortsætter. Men et sådant ægteskab er jo trods alt ikke helt fuldkomment, idet den gensidige forelskelse og den heraf følgende fulde seksuelle kraft ikke er til stede. Hertil kommer så de ægteskaber, der kun holdes gående for børnenes skyld eller af frygt for skandale eller af andre rent fysiske årsager. Det er disse i større eller mindre grad fremtrædende skinægteskaber, der ligger til grund for, at vi har måttet udtrykke den jordmenneskelige ægteskabelige sfære ved begrebet "de ulykkelige ægteskabers zone". Viser ikke hele denne den jordmenneskelige ægteskabelige degeneration, at jordmenneskets sympatiske anlæg er forandret, og at denne forandring ikke er til fordel for ægteskabet? –