Hvis tilfældighed virkelig var væsenernes og altets opbygger og nedbryder
1843. Vi ser altså i dag her i det tyvende århundrede en indviklingsepoke, der er nået frem til sine afsluttende faser. Mere indviklet i materie, mere begravet i mål- og vægtfacitter, mere kosmisk død end det materialistiske, gudsfornægtende jordmenneske kan intet væsen blive. En mere kosmisk bevidstløs tilstand eksisterer ikke i universet, thi da ville den nævnte bevidstløshed være så stærk, at den blev et dødpunkt eller en total stilhed, som individet ikke kunne komme over. Det måtte da være afskåret fra atter at ile frem igennem nye spiralkredsløb i dets evige eksistens. Men individets oplevelseshjul kan ikke standses helt. Det vil altid have en fart, der, selv om den er meget ringe, dog er stærk nok til at bringe individet over selve mørkekulminationen eller vintersolhvervet, hvorefter det atter får stærkere og stærkere fart hen imod sommersolhvervet. Hvis kredsløbsprincippets hjul kunne standses, ville der aldrig nogen sinde være opstået liv, tanke eller bevidsthed, thi hvad skulle da sætte et sådant hjul i gang igen? –Kredsløbs- eller skæbnehjulet er en evig foreteelse, der aldrig nogen sinde kan gå i stå, men det kan udvise variationer i denne fart og skaber dermed alle kredsløbets fire årstider.
Tilbage til forsiden
Forrige