Næstekærlighedsbudet og ægteskabsbudet er rettet til hver sin epokes særligt udviklede mennesker
1847. Bliver det således igennem ovenstående ikke til kendsgerning, at ægteskabsbudet og næstekærlighedsbudet er udtryk for to store, højst forskellige udviklingsepoker, hvis væsener umuligt kan være under samme fundamentale livs- eller kulturlov? –Udgør ægteskabets bud ikke loven eller fundamentet for en særlig kultur- eller livsoplevelsesepoke, og er næstekærlighedsloven ikke på samme måde fundamentet for en anden særlig livs- eller kulturoplevelsesepoke? –I den ene epoke er ægteskabet og dets forplantningsmetode den højeste fornemmelse af livet, ja, som vi allerede har vist, paradiset eller en stråle fra himlen midt i spiralkredsløbets midvinter eller natzone. I den anden epoke har ægteskabsbudet tabt sin magtstilling, i modsat fald kunne denne epoke umuligt blive til, da ægteskabsbudets totale overholdelse forhindrer overholdelsen af næstekærlighedsbudet, der betinger, at alle skal elskes, ikke blot og bar med en smule tillært høflighed eller dannelse, men med en kærlighed, der er på højde med den kærlighed, hvormed man elsker sig selv. Man skal altså i virkeligheden have den samme interesse i at beskytte, hjælpe, hæge over og hygge om ethvert andet medvæsen som den, man har i at manifestere de samme ting omkring sin egen person.
Tilbage til forsiden
Forrige