Hvorledes den feminine eller kvindelige mand og den maskuline eller mandlige kvinde opstår
1859. En seksuel forførelse af en mindreårig kan altså føre til uanede dimensioner af lidelse. Lidelsen opstår da hovedsageligt i den omstændighed, at barnets modsatte pol, hvorigennem sympati- eller kærlighedsindstillingen til dets eget køn skal udvikles, bliver sat i aktivitet og udvikling længe før tiden, hvilket vil sige, længe før barnet i virkeligheden er modnet eller udviklet til at bære en sådan sympatievne eller kærlighedstilstand med moralsk eller kulturel anstand og værdighed og dermed uden gene og ubehag for dets omgivelser. Dets naturlige pol, hvilket for hankønnets vedkommende er den maskuline og for hunkønnets vedkommende er den feminine, bliver altså efter forførelsen og den herefter tiltagende forandring af seksuel indstilling distanceret af den modsatte pols nu tiltagende unaturlige vækst. Væsenet bliver vågent dagsbevidst i sin modsatte pols organiske funktioner og virkninger på et tidspunkt, hvor det endnu er en hovedbetingelse for det kun at være bevidst i sin naturlige pols domæne. Der begynder med denne opvågnen af en fremmed bevidsthedstendens at opstå forvirring. Væsenet får perioder, hvor dets bevidsthedsmæssige forbindelse med dets naturlige pol er meget tilsløret og ude af funktion, medens dets tanke- eller bevidsthedsforbindelse med den nye eller modsatte pol er stærkt overdimensioneret. Og denne pols natur og væsen bliver da i en tilsvarende grad den altbeherskende faktor i væsenets psyke. Da mandens maskuline væsen og kvindens feminine væsen under sådanne perioder således næsten er sat ud af funktion, må manden naturligvis blive feminin og kvinden maskulin, og vi bliver således her vidne til, hvorledes "den mandlige kvinde" og "den kvindelige mand" opstår.
Tilbage til forsiden
Forrige