Det abnorme hos den kvindelige mand og hos den mandlige kvinde
1860. Det abnorme i den kvindelige mands og den mandlige kvindes psyke består deri, at de får en livsvigtig organfunktion sat altfor meget ud af funktion, hvorved de pågældende væsener bliver unddraget den kontakt med deres egen naturlige og bærende pols regulerende indflydelse, som de i virkeligheden slet ikke kan leve foruden, uden i en tilsvarende grad at udvise mental invaliditet. Den normale hankønsorganisme og den normale hunkønsorganisme kan ikke pludselig unddrages deres ordinære, henholdsvis maskuline og feminine, bærende pols indflydelse uden at forkrøble og blive et mangelfuldt redskab for oplevelsen af livet på de trin, de pågældende væsener endnu ikke har udlevet og som derfor udgør deres mentale eller psykiske hjemstavn. Således vil forelskelsestendensen f.eks. udgøre et af de endnu uudlevede felter, der betinger, at den kvindelige mand og den mandlige kvinde er prædestineret til at leve i ulykkelig kærlighed. Ved den normale poludvikling vil forelskelsestendensen være totalt udlevet, inden væsenet bliver fuldt vågen dagsbevidst i sin modsatte pols domæne. Det vil derfor ikke besidde nogen evne til at blive forelsket i sit eget køn. Dets sympatiudløsning vil være en i absolut renkultur fremtrædende virkelig næstekærlighed. Og vi har således her det fuldkomne menneske, der af naturen som en virkelig medfødt organisk funktion kan opfylde det store bud: "Du skal elske din næste som dig selv".
Tilbage til forsiden
Forrige