1862. At den samme principmæssige kønslige afsporing også finder sted, når det drejer sig om en kvindes forførelse af en mindreårig af sit eget køn, er naturligvis en selvfølge. Her opstår så den ulykkelige kærlighed og de andre hermed forbundne ubehageligheder i en lignende grad. Dog kan man ikke helt udelukke, at der også kan være tilfælde, hvor et sådant samliv en tid kan udvise en vis form for behag. Det er i sådanne tilfælde, hvor objektet for forelskelsen ikke er altfor seksuel kontrær eller er en udpræget repræsentant for sit eget køn, men indtil en vis grad også kan føle tiltrækning til og behag i den andens tilbedelse, med andre ord, er et væsen, der også, om end ubevidst, nu allerede er et godt stykke inde i den modsatte pols udvikling. Vi ser da også her samliv, en slags kunstigt ægteskab mellem sådanne væsener, men samlivet kan aldrig blive udtryk for den fuldkomne naturlige lykke. Væsenerne er for meget ens i struktur. Da det er deres modsatte pol, der er fundamentet for samlivet, vil den fordre, at objektet for forelskelsestendensen eller den overdimensionerede sympati er et væsen af sit ophavs eget køn. Men da dette køn i sin fuldt normale tilstand mere eller mindre nærer antipati eller i værste tilfælde er hader af sit eget køn og navnlig da, som tidligere nævnt, når det fremtræder abnormt, har sit modsatte køns tendenser, er der ingen chancer for f.eks. den kvindelige mand at opnå samliv med et sådant maskulint væsen, som ellers er det fuldkomne objekt for hans forelskelse. Han må da resignere og kaste sin sympati på de mænd, der nok er maskuline og ubevidste i deres modsatte pol, men dog ikke anderledes end at de alligevel føler et vist behag i at være genstand for en anden mands opmærksomhed og sympati og derfor ikke har noget imod at knytte sig til denne mand i et intimt samliv, altså en slags kunstigt ægteskab. Men det er klart, at den forelskede kvindelige mand ikke i længden kan være noget ideelt objekt for et sådant væsens forelskelse, idet han, altså den maskuline partner, i virkeligheden endnu kun kan tænke sig en kvinde som den ideelle partner i et seksuelt samliv og kun hælder til det kunstige samliv på grund af en endnu meget svag og ubevidst seksuel tendens fra den modsatte pols begyndende normale udvikling der, hvor det da ikke er for ydre, materiel vindings skyld. Mangen en fattig, men normal ung mand på det her nævnte trin er ikke noget vanskeligt bytte at erobre for en rig kvindelig mand, der kan forsørge ham og give ham rigelig adgang til materielle goder. Han går da med til det kunstige, seksuelle samliv, men bag denne hans ydre fremtræden lever dog stadig i hans tanker kvinden som hans seksuelle idealdrøm, ligesom det da også er hende, han ser for sig i fantasien under den kunstige intime akt i samlivet med den kvindelige mand. Og hvis han ikke hører til denne type, men har evne til at se sin seksuelle drøms idealobjekt i mænd, er han for meget af samme slags som den kvindelige mand, og kan da ikke være noget seksuelt idealobjekt for dette overdimensionerede feminine væsen, som kun drages imod det maskuline, ja endog føler lede ved og dermed antipati overfor alle andre feminint prægede medmennesker. Kvinden har således ikke nogen høj stjerne hos disse væsener, selv om man måske ikke ligefrem kan sige, at de er kvindehadere.Som vi her har set, vil disse kunstige ægteskaber eller seksuelle samliv enten være opretholdt af en slags prostitution, en slags materiel vinding eller fordel for den maskuline partner og en ulykkelig forelskelse hos den feminine part, eller også er de baseret på resignation og den heraf affødte parole, at "noget er bedre end ingen ting". Visse kvindelige mænd foretrækker hellere et samliv med en nogenlunde duelig partner af sin egen slags end et samliv med den meget maskuline mand på grund af den hermed ofte forbundne risiko for alskens økonomiske udnyttelse, pengeafpresning og altfor stor mangel på sympati eller genelskelse fra hans side. Der er således ikke nogen som helst absolut lykke at finde i disse her skildrede kunstige ægteskaber eller samliv.