De enpolede væseners ægteskabelige solnedgang og den herefter følgende livets mening
1863. Naturen har således her sat en bom for ægteskabets videreførelse. Da den kvindelige mand kun kan blive virkeligt forelsket i den maskuline eller mandlige mand, og denne på sin vis umuligt kan blive forelsket i noget andet væsen end den normale kvinde, er der som nævnt ingen mulighed for skabelse af lykke i det her omtalte kunstige ægteskab eller seksuelle samliv. Det vil aldrig nogen sinde kunne baseres på andet end ulykkebringende, forkvaklede forhold, der tilsidst i værste tilfælde kan føre til livslede og selvmord for den forelskede part, efter at denne har kulmineret i skinsygens kvaler, andre menneskers bagtalelse, sladder, hån og spot rent bortset fra den i mange tilfælde uhyggelige, ruinerende økonomiske pris et sådant samliv har ført med sig eller har kostet den feminine part. Disse samlivstilbøjeligheder stammer således fra de endnu uudlevede, men hæmmede normale poltilstande og hører således normalt kun hjemme i samliv mellem de fuldkomne hankøns- og hunkønsvæsener og ikke imellem to partnere, der umuligt kan manifestere den totale gensidige opfyldelse eller lykkegivende tilfredsstillelse af de kønslige krav, der er selve livets hovedhjørnesten eller grundpille. Vi må naturligvis her tilføje, at den maskuline eller mandlige kvinde har de samme samlivsubehageligheder. At samlivet mellem disse væsener kun kan opretholdes i kraft af resignation eller given afkald plus en særlig velvilje fra den ene eller fra begge parters side, gør jo ikke dette forhold naturligt. Det bliver kun unaturligt og dermed i tilsvarende grad utilstrækkeligt lykkeligt akkurat ligesom i de ulykkelige ægteskaber mellem de degenererede, men endnu i overvejende grad som hankøns- og hunkønsvæsener fremtrædende mennesker. Det er i virkeligheden kun en videreførelse af den i de ulykkelige ægteskabers zone fremtrædende ægteskabelige samlivs degenererende eller døende tilstand. Det er skumringen, der breder sig der, hvor den virkelig maskuline mands og feminine kvindes seksuelle eller kønslige sol er gået ned bag den ægteskabelige horisont. Her er det natten i det ægteskabelige kredsløb, der stunder til. Den kønslige, dyriske ejendomsret over den højeste ild (det seksuelle princip) i næsten er ikke livets endelige mål eller mening. Nævnte ild skal ikke blive ved med kun at være en bunden drivkraft i form af en altdominerende forplantningsproces, men er i færd med at blive til en altovervældende kilde til mental varme, lys og velvære eller den absolut rene kærlighed, der uden monopolisering og forbehold udstråles fra individ til individ som en eneste funklende inspiration af kulminerende gensidige kærtegn mellem alt og alle. Da er mennesket blevet til "Guds billede" og dermed til borger i den sfære af menneskelighed, der udgør "himmeriges rige".
Tilbage til forsiden
Forrige