1864. Men dette, at der ikke findes nogen fuldkommen tilfredsstillelse for den mandlige kvindes og kvindelige mands afsporede ægteskabelige begær, er ikke den eneste gene, der times væsenerne under deres passage af den seksuelle polforvandlings forskellige stadier. De udgør jo alle væsener, der mere eller mindre afviger fra den store hob eller flokken, hvis væsener lever i lykkelig uvidenhed om den seksuelle polforvandling og endnu ikke har mærket dens symptomer i deres eget væsen. De betragter derfor enhver seksuel afvigelse fra deres floks seksualisme som abnorm, og med den fra dyreriget nedarvede antipati imod det unormale. De fra denne floks seksualisme afvigende væsener møder derfor megen fjendskab og misforståelse hos flokkens væsener, der i deres uvidenhed tror at kunne ændre organiske funktioner med juridiske straffedomme, ja, endog dødsstraffe har været anvendt. Foruden dette nedsættende omdømme i den offentlige mening er disse væseners væremåde ligefrem et af de mest eftertragtede yndlingsobjekter for sladderens eller bagtalelsens repræsentanter. Der er sensation i enhver nyhed, der berører et andet væsens seksualisme. Der er væsener, der ligefrem har en permanent hunger efter sådanne nyheder, ikke blot, fordi de med disse kan gøre sig interessante i andre ligesindede væseners kreds, men også fordi de i visse af disse obskure nyheders beskrivelse finder detaljer, der i al hemmelighed udgør en slags erotisk nydelse eller vellystfølelse i deres egen psyke. De ejer derfor i sig selv ikke den uskyldighed eller renhed, der kan berettige dem til at kaste med sten på medvæsenerne ved at befordre ond eller skadelig afsløring af disses seksuelle psyke. Som følge heraf må de fra flokkens seksualisme afvigende væsener leve i et ulyksaligt hemmelighedskræmmeri og løgne for at skjule denne deres psyke. At dette påtvungne hykleri er nok til at bevirke, at sådanne mennesker må leve i et helvede af tyndslidte nerver og de dermed forbundne lidelsestilstande turde vel være selvfølgeligt. Med den voksende videnskabelige oplysning i de virkeligt demokratisk styrede lande har forholdene bedret sig meget for disse væsener. Den intellektuelle eller mere fremskredne udviklede del af almenheden er nu ved at blive fortrolig med disse væseners natur, ligesom disse sidstnævnte væsener også kan leve i fred og uden nogen juridisk forfølgelse, for såvidt deres natur er af en sådan karakter, at den ikke er en fare for mindreårige eller krænker den offentlige blufærdighed.Men da denne fra flokkens liv afvigende tilværelsesmåde, som tidligere nævnt, er et af sladderens yndlingsobjekter, vil der mellem nævnte væremådes ophav og den primitive eller uvidende del af almenheden eksistere et sladderens stinkende, fordummende og antipativækkende røgtæppe, der her ligesom i alle andre situationer tilslører den virkelige sandhed bag de ydre foreteelser og kvæler sine ofres livslykke i denne løgnagtighedens mudderpøl. Det ville være et stort gode, hvis disse bagtalelsens eller sladderens repræsentanter kom til at tænke lidt på det dumhedens eldorado, de selv begraver sig i ved at tildænge det ukendte med mentale kloakpøle i stedet for at undersøge, hvad det er, de i virkeligheden forfølger. De ville da blive forfærdet over at se, hvorledes de med deres sensationstrangs mentale højtaleraktivitet er med til at gøre et tilsyneladende abnormitetens lille ufarlige sår hos deres næste til et gabende hul og sæde for alskens mental betændelse eller byldepest. Det er dette løgnagtighedens og antipatiens eller intolerancens kvælende røgtæppe, der skaber medvind for en større eller mindre inkvisition eller forfølgelse af de af den seksuelle udviklings forvandlingsproces prægede mennesker. Forfølgelsen er her lige så meningsløs og grusom eller satanisk som heksebrænderiet i Jesu navn eller døden på bålet for alle dem, der i kraft af deres ånds udvikling begyndte at kunne skimte igennem religionens eller sekterismens fordummende røgsværtning af de faktiske, guddommelige forhold eller den absolutte visdom eller sandhed. Hvad kan det dog skade, at to væsener, der grundet på samfundets mangel på beskyttelse engang i en svunden tid er blevet forførte og på grund af virkningerne heraf nu er stødt ud i abnormitetens sideveje, søger kontakt og i en gensidig forståelse og sympati ligesom giver hinanden en støtte? –De får herved en slags krykke for deres ægteskabelige invaliditet, ved hjælp af hvilken de nogenlunde kan leve livet videre. Disse væsener er jo blottet for ægteskabstalent for det modsatte køn og må derfor savne de kærtegn, den lykke og varme fra en kærlig ægtefælle, børn og familieskab, som det normale, ægteskabeligt indstillede jordmenneske i et normalt ægteskab kan svælge i og derved opnå at få hele sin livslyst, inspiration og glæde ved at være til, befordret og næret.Den, der af naturen er afskåret fra denne normalitet eller denne livsinspiration, må nødvendigvis på anden måde søge at erstatte eller bøde på denne invaliditet. Ligesom et menneske hjælper sig med et kunstigt ben, når det på en eller anden måde har mistet sit naturlige ben, og derved mere eller mindre kan ophæve sin invaliditet, således må det jo også på alle andre måder afhjælpe kronisk invaliditet med "krykker". Og derfor vil det være ganske normalt, at væsener, der ikke har evne til at befordre et ægteskabeligt forhold med et væsen af modsat køn, søger kontakt med et væsen af sit eget køn, i hvem det finder gensidig forståelse og i den heraf opståede ligesindethed opnår noget af den kærlighed eller sympati, som intet jordmenneske kan leve foruden. Hvor skal et væsen, der af naturen afviger fra flokken, finde forståelse og kærlighed indenfor en flok væsener, der ganske vist kalder sig "mennesker", men endnu i stor stil lever under den instinktmæssige dyriske junglelov, der går ud på at hakke alt liv i stykker, der afviger fra flokkens liv og derfor menes uberettiget til at leve? –
Tilbage til forsiden
Forrige