Hvad den strenge seksuelle Moselov og lignende love har betydet for jordmenneskehedens udvikling
1872. Denne mentale spændetrøje omkring den højeste ilds udvikling i mennesket har i første instans haft til opgave at forhindre væsenerne i at kunne forlade den ordinære ægteskabelige hankøns- og hunkønszone på et altfor tidligt tidspunkt. Var der ikke blevet lagt dette næsten uigennemtrængelige, mentale jerntæppe omkring den ægteskabelige hankøns- og hunkønstilstand, ville adgangen til at blive seksuelt afsporet være blevet altfor let. Millioner og atter millioner af væsener ville være blevet forfaldne til at søge seksuelle forbindelser og udløsninger med deres eget køn, længe før dette nogen sinde var blevet en af udviklingen medført indre organisk og af etik og moral styret trang. Det ville således kun være en af forførelse påført ydre foreteelse, der efterhånden ved tilvænning ville være blevet en almen vaneudskejelse på samme måde, som tobaks- og spiritusnydelse i dag er en almen udskejelse eller last. Men den seksuelle last ville være en langt mere katastrofal natur, ja den allerfarligste af alle laster, thi den er i sig selv et attentat på eller en sabotage af selve det skabende princip i væsenet. Hvis det førnævnte "jerntæppe" ikke var blevet lagt om den jordmenneskelige, ægteskabelige hankøns- og hunkønstilstand, og væsenernes seksuelle samkvem med væsener af deres eget køn var blevet til en almen last, ville jordkloden tilsidst være blevet affolket. Den jordmenneskelige forplantning kan som bekendt kun befordres i kraft af et hankøns- og et hunkønsvæsens seksuelle forbindelse. Men når hankønsvæsener seksuelt søger hankønsvæsener, og hunkønsvæsener på samme måde søger hunkønsvæsener, må det i dette tilfælde uundgåeligt betyde artens eller slægtens undergang. Men forinden menneskeheden på jorden således grundet på den seksuelle last ville uddø, ville dens individer være nedsunket i alskens abnormiteter. Den før så strålende og forplantningsdygtige menneskehed ville således tilsidst kun repræsentere en samling døende psykopater. Men intet levende væsen er bestemt til undergang. Takket være den strenge Moselov og lignende love angående væsenernes seksualisme, er menneskehedens seksuelle normalitet bevaret igennem den epoke, i hvilken ethvert væsens seksuelle forbindelse med sit eget køn uundgåeligt ville have været en katastrofal last, en sabotage af menneskehedens videreførelse igennem udlevelsen af den fra dyreriget nedarvede, seksuelle hankøns- og hunkønsmæssige seksualisme eller forplantningsproces. Og uden denne udlevelse ville enhver vej til indvielse, til kosmisk bevidsthed og den heraf følgende åndelige suverænitet være totalt spærret. Mennesket i Guds billede ville være en umulighed og Bibelens forjættelse af denne for jordmennesket så lysende tilstand kun en utopi eller frase.
Tilbage til forsiden
Forrige