1875. Til denne livsoplevelse eller indvielse er alle uindviede jordmennesker på vej, men på denne vej kan man, således som vi har set, blive afsporet. Vi bliver derfor vidne til to grupper jordmennesker: "de afsporede" og "de ikke-afsporede". Vi har i D-, F- og G-mennesket* set de særligt graverende afsporinger. Som repræsentant for de ikke-afsporede væsener har vi tilbage to typer, som vi vil kalde "H-mennesker" og "I-mennesker". Disse to jordmennesketyper er udtryk for den normale vej indenfor den seksuelle polforvandlingsepoke. I H-mennesket har vi et væsen, der ikke i sine tidligere liv har været udsat for eller påvirket af seksuel forførelse eller foreteelser, der har kunnet sætte dets modsatte pols udvikling op i et forceret tempo. Denne side ved dets udvikling har derfor ikke kunnet udvide sig til en kapacitet og magtside i dets væsen, der lå over eller var stærkere end dets moral. Det har derfor ikke haft nogen særlig vanskelighed ved at være i kontakt med flokkens såkaldte "normale" seksuelle liv eller den enpolede seksualisme. Da dets poludvikling ikke foregår i noget unaturligt hurtigt tempo, vokser denne side i dets psyke kun ganske umærkeligt og gradvis frem og når derfor først kontakten med væsenets vågne dagsbevidsthed i dets allersidste inkarnationer før dets indvielse eller oplevelse af den store fødsel. Og sålænge væsenets poludvikling ikke er nået frem til udløsningen af denne kontakt, har det absolut ingen seksuel dragning imod sit eget køn. Når et væsen føler seksuel dragning imod sit eget køn, er det udtryk for, at dets seksuelle poludvikling er nået frem til hjernen og dermed til dagsbevidstheden. Individet kan således her ganske svagt begynde bevidst at føle eller fornemme i kraft af den modsatte pol, hvilke fornemmelser før var ubevidste. Når den modsatte pols vibrationer har begyndt at få indpas i hjernen, afføder den her det, der er dens virkelige mission, nemlig en tilsvarende begyndende sympati for vedkommende væsens eget køn. Manden opdager, at han i dybet af sin bevidsthed svagt begynder at føle det samme for mænd, som en kvinde føler. På samme måde opdager kvinden, at der i hende bor noget i retning af den samme dragning imod kvinden som den, der ellers kun findes i mandens psyke. Men da H-menneskets moral er denne udvikling så overlegen, at den ordinære pol aldrig vil kunne blive distanceret af den nye pol og de af denne affødte fornemmelser, kan nævnte nye pol aldrig komme til at dominere så overlegent i væsenets psyke, at samme væsen kommer til at fremtræde som en kvindelig mand eller en mandlig kvinde. H-mennesket bevarer derved sit normale præg helt frem igennem den seksuelle afsporings farezone.
 
____________
* Rettet fra "D-, E- og F-mennesket" til "D-, F- og G-mennesket".