Hvorfor det modsatte køns væsener stadig er objektet for H-menneskets seksuelle krav eller indstilling
1876. Da H-mennesket ikke er blevet påvirket af nogen art seksuel forførelse eller andre foreteelser, der forcerer den modsatte pols udvikling på bekostning af den endnu uudlevede ordinære pols organiske funktion, bliver denne funktion således ikke på noget tidspunkt unaturligt afbrudt grundet på en altfor tidligt omsiggribende modsat pols funktioner. H-menneskets manifestation vil derfor i virkeligheden i hele dets poludviklingsepoke blive behersket af sin ordinære pol dog med den ændring i næstekærlighedens favør og kosmisk indsigt, som den naturlige og harmoniske udvikling af den modsatte pol afføder. Den ordinære pol vil således stadig være den øverste faktor i det samme væsens fremtræden. Dette vil, som før nævnt, bevirke, at nævnte væsen meget langt frem i sin poludvikling stadig bevarer skinnet af at tilhøre de såkaldte "normale" på det seksuelle område. Det kan have en meget stor evne til at føle sympati for sit eget køn, men da den sidste lille udvækst af de nervetråde i den modsatte pols organiske struktur, der skal forbinde den samme pols funktioner med den fysiske hjerne og dermed indføre disse funktioner som tanker i væsenets vågne fysiske dagsbevidsthed, endnu mangler eller er ganske ufærdige, bliver denne sympati endnu ikke iblandet bevidste seksuelle vibrationer. Nævnte sympati kommer derfor ikke til at føles som nogen seksuel dragning imod eller længsel efter en seksuel tilfredsstillelse eller udløsning med objektet for den omtalte sympati. Det modsatte køns væsener er stadig objektet for H-menneskets seksuelle dragning, skønt det i virkeligheden kan omfatte mange af sit eget køns væsener med en sympati og hengivenhed, der undertiden i visse situationer er meget nær beslægtet med den, det nærer for det modsatte køn. Ja, det kan endog her føle noget af den samme jalousi eller skinsyge, som det ellers kun føler i sin forbindelse med det modsatte køn. Når ejendomsbegær over nære venners og pårørendes liv og færden således mere eller mindre kommer til udtryk i H-menneskets psyke, skyldes det netop den modsatte pols funktioner, som grundet på dets endnu ufærdige særoplevelsesevne på dette felt ubevidst er til stede i dets psyke. Det kan derfor i tilsvarende grad kun fornemme disse funktioners impulser eller virkninger igennem den ordinære pols virkninger, med hvilke de føles ét. Den modsatte pols virkninger kan derfor på dette stadium ikke skabe noget kønsligt begær eller krav om udløsning med væsenets eget køn, således som tilfældet er, når den samme pols virkninger har udviklet sig til det stadium, hvor disses forbindelse med hjernen opstår. Gennem en særlig specialoplevelsesevne bliver den modsatte pols virkninger nu efterhånden udskilt fra den ordinære pols virkninger og bliver ligesom disse til en selvstændig særmanifestation i væsenets vågne dagsbevidsthed og udgør her en tilsvarende vågen bevidst ny afgørende faktor i væsenets seksuelle struktur og ændrede psykiske indstilling til sit eget køn. Men væsenet er da ikke mere et H-menneske, men tilhører den næste kategori af væsener på den normale udviklingslinje i den seksuelle polforvandlings epoke.
Tilbage til forsiden
Forrige