1877. At H-mennesket også er en repræsentant for "de ulykkelige ægteskabers zone", hvor enhver sympati, der ligger udenfor ægteskabet og familielivet, altid vil være på det absolut "normale" ægteskabs bekostning, er naturligvis en selvfølge. Men grundet på, at H-mennesket er et væsen, der har gennemgået en serie af inkarnationer med megen lidelse plus den fremskredne poludvikling (heraf den store medfølelsesevne eller begyndende næstekærlighed, som mere eller mindre kendetegner dette væsen), er det meget hæmmet i at gøre andre væsener ulykkelige. Hvis manden og kvinden i et ægteskab er H-mennesker, kan et sådant ægteskab i bedste tilfælde blive endog meget lykkeligt, da de begge er så kærlige, at de ikke nænner at gøre hinanden bedrøvet, og begge er af en så intellektuel standard, at de kan dyrke fælles kulturelle interessesfærer og gøre deres samliv overordentlig rigt og nyttigt for hinanden og dermed for omgivelserne, selv om den seksuelle dragning slet ikke er af nogen overvældende gensidig kraft eller måske ligefrem totalt mangler. Men det er ikke almindeligt, at et ægteskab netop består af to H-mennesker. I de fleste tilfælde bliver H-mennesker gift med et væsen fra de andre seksuelle kategorier eller typer. Da væsenerne fra disse grupper jo endnu i særlig grad kun kan leve på eller finde lykken i besiddelsen af ejendomsretten overfor ægtefællen samtidig med, at de samme væsener repræsenterer en større eller mindre åndelig primitivitet, fører dette ægteskab før eller senere ulykken med sig. For H-mennesket, der i visse tilfælde ikke i ret stort omfang nænner at forsvare sig og ikke kan fordrage ufred, betyder det en resignation og eftergivenhed, der næsten kan gøre samme væsen til en slave under en sådan primitiv ægtefælles tyranni. I andre tilfælde kan en endnu fremtrædende ulykkelig forelskelse i ægtefællen være årsag til håbløs resignation og tolerance overfor tyranniet. H-mennesket får igennem ægteskaber af den slags oplevet sin egen psykes uformuenhed eller begyndende uegnethed til ægteskab. Og dets stærke sympati- eller næstekærlighedsevne og den heraf affødte hunger efter at give og få kærtegn bliver dermed ledet ind i de nye baner og veje, der fører direkte imod den store fødsel.
Tilbage til forsiden
Forrige