Livets Bog, bind 5
I-mennesket er den fuldmodne aspirant til "den store fødsel"
1882. I-mennesket er det fuldkomneste eller mest udviklede af de endnu uindviede jordmennesker. Det står over alle andre jordmennesker i næstekærlig moral og væremåde. Det kan simpelt hen ikke nænne at gøre noget væsen fortræd, hverken dyr eller mennesker, ja, ikke engang planter. At et sådant væsen er vegetar er naturligvis en selvfølge. Det står højt hævet over det juridiske retsvæsen, dets love og forskrifter. Hvis jorden udelukkende var befolket med I-mennesker, ville nævnte retsvæsen være totalt overflødigt, da disse mennesker lever og ånder i en moral, der er kulminerende retfærdighed og bærer i deres hjerte en næstekærlighed, der kun kan bringe dem til at manifestere fred, glæde, lykke og velsignelse for alt og alle. Grundet på denne deres høje udvikling i moral og kærlighed, er I-menneskene ikke tilhængere af nogen som helst religiøs sekt. De kan ikke bindes ved dogmer, der står under deres egen kærlighedsfornemmelse eller sympatiske talent. De har forlængst gået hele tvivlens og materialismens stadier og den hermed forbundne kulmination af lidelse eller oplevelse af mørk skæbne igennem. De har en intuitiv fornemmelse af en guddoms eksistens, og at der således må være en virkelig styrelse bag universet. De føler, at alt i virkeligheden må repræsentere et nyttigt formål, lige meget hvor ufuldkomment og ondt det så end måtte se ud til at være. Igennem denne sin stærkt udviklede intuitive evne vil I-mennesket før eller senere begynde at modtage "kosmiske glimt", hvilke jo er forløbere eller begyndende tendenser til oplevelsen af den store fødsel eller indvielse, der afføder permanent kosmisk bevidsthed. Da samme væsen er meget kærligt anlagt og hellere selv vil tage besvær og lidelser, end at andre skal bebyrdes med sådanne foreteelser, finder vi dem ikke i de stillinger eller positioner, der i væsentlig grad tilegnes i kraft af stærke albuer, hensynsløshed og ufølsomhed, ærgerrighed og havesyge, men derimod ofte i ganske ubetydelige stillinger og næsten slet ikke i stillinger, hvor der kræves udfoldelse af magt og tvang over underordnede væsener, tyende, tjenere og slaver. De udgør alle væsener, for hvem enhver overordnet stilling med magtudfoldelse og tvang overfor andre væsener vil være et kors at bære. På samme måde vil enhver anden form for overlegen synlig position for de samme væsener ligeledes kun være et kors at bære. Kort og godt, de har alle lige akkurat den åndelige modenhed og psykiske indstilling, der afslører, at indvielsen eller den store fødsel er indenfor synsvidde, er ved at gå op over deres mentale eller åndelige horisont, med andre ord, disse væsener er stærkt fremskredne aspiranter til "den store fødsel" eller "Kristi genkomst i skyerne". Nævnte genkomst er jo væsenernes egen oplevelse af indvielse eller den store fødsel og den heraf affødte permanente vågne dagsbevidste "kosmiske bevidsthed" og ikke Jesu af Nazarets fødsel i et nyt fysisk legeme, og en heraf affødt ny tilbagekomst til det jordisk fysiske plan, således som mange fejlagtigt tror.