I-menneskets maskulinisme og feminisme er fuldkomnere end den maskulinisme og feminisme, der henholdsvis manifesteres af den ordinære mand og kvinde
1884. I-menneskets overlegne moral har bevirket, at dets modsatte pols udvikling er holdt i et normalt forhold til den ordinære pol. Indenfor I-menneskenes organiske område ser vi derfor ikke det særsyn, som gør sig gældende på mange af de andre af polforvandlingens trin, at en maskulin organisme eller mandlig krop dirigeres eller ligefrem er overdimensioneret besat af feminisme, eller at en kvindeorganisme er besat eller behersket af en relativ overdimensioneret udviklet maskulinisme. I-mennesket er derfor ikke et væsen, der tilsyneladende fremtræder som en kvinde i en mandlig organisme eller som en mand i en kvindelig organisme. Det er ganske vist meget nær det stadium, i hvilket polerne er jævnbyrdige, men de feminine og de maskuline anlæg er her meget naturligt organiseret og er kun i anvendelse i de for de samme anlæg særligt bestemte felter i psyken eller bevidstheden. Vi ser derfor, at I-mennesket kan have en endog meget maskulin betoning i særlige situationer, hvor der kræves en stærk hånd eller en stor myndighed samtidig med, at samme væsen også har en tilsvarende stærk og fuldkommen feminin betoning i de særlige situationer, hvor der kræves en meget følsom, blid og varsom hånd. I-menneskets bevidsthed spænder således over et kolossalt register af maskuline og feminine tangenter. Det kan i humane, moralske skabelsesprocesser udvise en frygtløshed og en gennemført viljesakt, der i fasthed og urokkelighed ikke kan overtrumfes af selv den mest maskuline mand samtidig med, at det i de samme processer kan mildne situationer og fjerne alle farlige skarpe, mentale kanter og splinter med en kærtegnende hånd, der i hjertevarme undertiden overstråler en moders kærlighed.
Tilbage til forsiden
Forrige