Martinus: Livets Bog, bind 5, stk. 1898

1898. Men dyrets forvandling til menneske er ikke blot et spørgsmål om kosmisk bevidsthed eller evnen til at opfatte eller sanse i kraft af kosmisk klarsyn. Den er også, som vi allerede ved, en forvandling af væsenets sympatiske anlæg eller kønslige struktur. Ja, det er jo netop denne forvandling af væsenets seksuelle struktur, der er den sande og virkelige årsag til væsenets mentale eller bevidsthedsmæssige omskabelse fra "dyr" til "menneske" og forøvrigt til absolut alle de øvrige særlige mentale stadier i det kosmiske spiralkredsløb. Med væsenets forvandling fra den seksuelle enpolethed til den seksuelle dobbeltpolethed ophører det altså med at være et specielt hankøns- eller et specielt hunkønsvæsen. Når denne forvandling er sket, og væsenet derved ikke længere hverken er "mand" eller "kvinde", men fremtræder med begge sine poler, den maskuline og den feminine, i fuldstændig jævnbyrdighed eller balance, da indtræder den store fødsel i dets psyke. Denne polernes jævnbyrdighed var jo netop betingelsen for, at den store fødsel kunne blive til virkelighed. Med nævnte jævnbyrdighed er ikke blot evnen, men også begæret efter at elske den tidligere seksuelle rival og fjende, væsenet af eget køn, opstået. Individets sympatiske eller seksuelle anlæg har udviklet sig til en struktur, der således bringer det til at kunne elske alle uafhængigt af den gamle kønslige indstilling, som det ikke mere besidder. Det kan altså i ordets virkelige forstand rent organisk opfylde næstekærlighedslovens store påbud, "du skal elske din næste som dig selv". Da dette i virkeligheden også betyder, at man elsker Gud over alle ting, bliver man således i kraft af den seksuelle forvandling fra enpolethed til topolethed identisk med inkarnationen af alle loves fylde. J-mennesket adskiller sig således fra det uindviede jordmenneske ved, mentalt eller åndeligt set, ikke at være en "mand" og kan derfor ikke være partisk for en kvinde, ligesom det også adskiller sig fra jordmennesket ved heller ikke at være en "kvinde". Det kan derved heller ikke være partisk for nogen mand. Det ser og elsker det guddommelige, det virkelige evige noget, det absolut gudesønlige, der i ethvert jordmenneske begynder at åbenbare sig hinsides, og dermed uafhængig af organstrukturen for den dyriske mentalitet og livsudfoldelse eller den enpolede seksualisme. Det er ikke den ydre enpolsprægede, kropslige struktur, det er ikke det specielle hankønsvæsen eller det specielle hunkønsvæsen, der er det endelige og virkelige objekt for J-menneskets eller det indviede og kosmisk fødte menneskes seksuelle dragning. Det er det begyndende gudesønlige væsen eller "mennesket i Guds billede" bag manden og kvinden, der er udløsningsobjektet for det kosmiske, topolede væsens kærlighed. At den dobbeltpolede eller rettere sagt topolede seksualisme i første instans bringer individet til at drages imod sit eget køns ydre seksuelle struktur er naturligvis en selvfølge og ændrer ikke foranstående princip. Hvis den skabte, seksuelle tiltrækning eller dragning ikke netop var en sympati for væsenets eget køn, var den jo ikke en ny sansetilstand eller kærlighedsevne. Den ville slet og ret kun være enpolethed eller en evne til at elske det modsatte køn. Da en sådan evne i forvejen eksisterer helt op til overdimensionerede former, ville væsenets udvidelse med en sådan ny evne være totalt meningsløs og absolut stridende imod den urokkelige logik, der danner det faste grundlag i alle andre former for naturens skabelse. Det er livets mening eller guddommelige hensigt med jordmenneskehedens nuværende og kommende udviklingsepoke at sætte dens individer i stand til netop at kunne elske hele den serie af væsener, der udgør deres eget køn, og som de i dag mere eller mindre må føle som rivaler og som en medvirkende hindring for opnåelsen af den for dem gældende højeste form for livets gunst eller lykke, nemlig besiddelsen af eller ejendomsretten over det modsatte køn. Kun evnen til at elske dette deres eget køn kan fjerne al rivalisering og den heraf affødte skinsyge, som er sædkimen til absolut alt, hvad der kommer ind under begreberne antipati, vrede, had, krig, mord og drab etc.

Forrige

Næste