Omkring den seksuelle forvandling fra enpolethed til topolethed
1900. Men selv om I-menneskets seksuelle struktur er nået så langt frem i udvikling, at det i kraft af åndsvidenskaben eller den kosmiske viden, som nu er manifesteret og gjort tilgængelig på jorden, kommer til at fremtræde som begyndende J-menneske, er nævnte seksuelle struktur endnu langt fra færdigudviklet på jorden. Der vil gå endnu hundreder og atter hundreder af år, før J-menneskets uselviske og ophøjede seksuelle drift kan bringes til at give sit ophav en så fuldkommen kulminationsudløsning som den, den enpolede seksualisme i sin renkultur kan give sine ophav. Men som vi allerede ved, degenererer denne sidste udløsningsform samtidig med den modsatte pols udvikling i individet. Denne degeneration fornemmes som en slags seksuel mættelse eller overmættelse. Og med denne mættelse aftager dragningen imod den enpolede udløsning. Samtidig med, at dragningen imod den enpolede eller såkaldte "normale" seksuelle akt mellem to væsener af modsat køn svækkes eller aftager, opstår begæret, lysten eller længselen imod en ændring i den seksuelle oplevelse. Det seksuelle begær eller længselen efter seksuel udløsning tager nemlig ikke af, selv om den kønslige struktur ændres. Svækkelsen gælder kun længselen eller dragningen imod den ordinære eller tusindårige normale akt. Denne ny dragning er altså ikke rettet imod det modsatte køns væsener. Det er jo besiddelseslysten til disse væsener, der er mættet. Når det modsatte køns væsener ikke er objektet for den ny seksuelle dragning, kan det kun være de andre væsener af racen eller arten. Og disse andre kan jo igen kun være individerne af væsenernes eget køn. Denne begyndende fornemmelse eller længsel imod at kærtegne sit eget køns væsener er, når den da ikke forekommer på et for denne seksuelle form fremtrædende for tidligt stadium, som tilfældet er ved de tidligere omtalte afsporinger, en allerførste begyndende virkelig – ikke dyrisk – men menneskelig tendens. Det er den allerførste svage dæmring af den virkelige menneskelige mentalitets lys. Det er dette lys, der kommer til at blafre, ose og stinke ved afsporingerne. Det bliver derved i kontakt med og en forøgelse af det dræbende princip, afføder sorg, lidelser efter at have affødt laster, perversiteter eller andre psykiske abnormiteter. Men denne anvendelse af den topolede eller virkelige "menneskelige" seksuelle kraft er naturligvis i allerhøjeste grad unaturlig.
Tilbage til forsiden
Forrige