Livets Bog, bind 5
Det seksuelle princip er et hunger- og mættelsesprincip
1904. Ligesom enhver anden organisk funktion i det levende væsen udløser sig i en organisk hunger og mættelse, således udløser det store seksuelle princip sig også i en evig skiftende hunger og mættelse. Ja, det er så at sige grundstammen i selve hunger- og mættelsesprincippet, medens alle andre former for udløsning af hunger og mættelse kun er grene på denne urstamme. Vi ved således, at livsfundamentet for det maskuline væsen er tilfredsstillelsen af dets hunger efter seksuel udløsning med et væsen af det modsatte køn, ligesom det samme jo er tilfældet med det feminine væsen. Her er livsfundamentet for samme væsen den livsoplevelse, der kulminerer i den seksuelle udløsning med et maskulint væsen.