Manden og kvinden i den endnu ufærdige topolede seksuelle udløsning
1909. Sålænge den for seksuel topolethed beregnede organisme endnu ikke forekommer i en for udløsning af denne topoletheds kulminationsakt færdige tilstand, kan individet endnu kun få seksuel udløsning igennem de fra dyreriget nedarvede enpolede kønsorganer. Men denne udløsning kan altså efter væsenets åndelige struktur og kapacitet i normal topolethed kun være en imaginær oplevelse, formet i tankerne således som det ordinære topolede begær fordrer det. Den fysiske udløsning, der finder sted med et væsen af gensidig seksuel tiltrækning mellem væsener af samme køn, bliver således her, set fra topolethedens side, kun en åndelig kontakt. Den absolutte "menneskelige", hvilket igen her vil sige den absolutte topolede seksuelle oplevelse, vil således kun kunne være til stede i fantasien, sålænge de to væsener endnu kun kan få seksuel udløsning igennem de nedarvede enpolede kønsorganer. Når den seksuelle kulminationsakt mellem to enpolede væsener af samme køn udløses, vil den kun kunne fornemmes som en topolet akt ved hjælp af forestillingsevnen. Hovedprincippet i denne akt vil være dette, at begge parter forestiller sig deres forenede seksuelle udløsningsakt som en normal akt mellem mand og kvinde. Enhver af parterne forestiller nemlig sig selv som en modsat partner til den, med hvem akten udløses. Hvis det er to kvinder, der søger seksuel udløsning med hinanden, vil de begge forestille sig selv som den maskulint udøvende partner. De forestiller sig begge at være den mandlige partner i akten og det andet væsen som den feminine eller kvindelige partner. Hvis det er to mænd, der søger udløsning af en seksuel akt med hinanden, vil de begge forestille sig som den feminine eller kvindelige partner i akten og den anden part som det maskuline eller mandlige væsen i den samme akt. Hvis dette ikke var tilfældet, ville der absolut ikke være noget som helst grundlag for akten. Den ville blive totalt meningsløs, hvis den da overhovedet kunne bringes til udløsning. Det er jo netop den begyndende nye pol, der danner væsenets seksuelle dragning imod sit eget køn. Her regnes naturligvis ikke med de ved afsporing og prostitution manifesterede unaturlige akter. Her er kun tale om den seksuelle akt, der udelukkende hviler på den af den begyndende topolethed affødte tiltrækning mellem væsenet og dets eget køn.
Tilbage til forsiden
Forrige