Den topolede seksualisme udløser ikke forelskelse eller anden form for selvisk besiddelsestrang overfor den seksuelle partner, men er derimod kulminerende uselviskhed eller ren kærlighed
1913. Forskellen på det færdige menneskelegeme og det almindelige jordmenneskelige fysiske legeme er den, at førstnævnte legeme har en så udviklet seksuel følsomhed, at den højeste ild flammer og stråler, lyser og varmer igennem alle dets celler, ganske uafhængigt af hvilken animalsk del af organismen de så end måtte repræsentere. Nævnte legeme har en så overdådig forfinet følsomhed, at det reagerer seksuelt i alle situationer. Denne seksuelle reaktion er ikke en selvisk akt, der udløser sig i individets bevidsthed i ønsket om besiddelsen af eller den totale ejendomsret over den seksuelle partner, således som tilfældet er hos det enpolede menneske. Den topolede akt udgør derimod en reaktion, der kun kan udløse sig i en vidunderlig glædesfornemmelse i nydelsen af det andet væsens tilstedeværelse. Da de enpolede kønsorganer her forlængst er blevet en slags ligegyldige rudimenter på lignende måde som navlen hos det jordiske menneske efter fødslen, og forplantningen ikke mere er indlagt i denne organfunktion, er der ikke mere nogen form for kirtelsekreter, der animerer væsenet til den enpolede seksuelle udløsning eller akt. Der er ingen sædproduktion, der skaber dragning imod en udtømning hos den ene part og en hunger efter optagelse af sæd i den anden parts organer. Da der ikke mere er nogen enpolethed tilbage i væsenet, kan den overdimensionerede selviske sympatimanifestation, vi kender som "forelskelse", heller ikke finde sted. Den seksuelle kraft kan derfor her i topoletheden udelukkende kun give sig udslag i ren kærlighed.
Tilbage til forsiden
Forrige