K-menneskets seksuelle udløsningsakt, som allerede har sit begynderstadium i det udviklede kulturmenneske
1915. Selv om denne salighedsfornemmelse, denne gudemenneskets sympati- eller kærlighedsoverføring finder sted igennem hele legemet, og det i kraft heraf er overgået fra at være hjernecelle til at være seksualcelle i makrovæsenet, så vil hele denne overføringsakt i sin fuldkomneste form ligesom alle andre manifestationer udløse sig i en særlig koncentrations- og kulminationsfornemmelse. Denne kulminationsfornemmelse udløser sig gennem den organiske fornemmelse, der i dag er i færd med at udvikle sig igennem det, vi kender som "kysset". Menneskenes voksende tendens til at kysse, hvilket jo er noget forholdsvis nyt i udviklingen, hører oprindelig ikke med til den enpolede akt, og er således en udløsning af den modsatte pols seksuelle virkninger i væsenet, der nu, om end ubevidst for individet selv, begynder at gøre sig gældende. Det er en begyndende ny kønsform, og alle mennesker, der fornemmer glæde og behagsfornemmelse i kysset og udløser dette i forbindelse med den enpolede seksuelle akt, er forlængst ophørt med at være enpolede væsener i renkultur. I dette topolethedens begynderstadium er så at sige alle udviklede kulturmennesker, men endnu enpolede væsener, indlemmet, medens det længere fremskredne topolede stadium endnu kun er befolket af et i forhold hertil meget underlegent mindretal. Da kysset som nævnt ikke hører med til den enpolede seksualismes område, vil ethvert enpolet væsen, der føler trang til at kysse under den enpolede seksuelle akt, allerede i tilsvarende grad være afsporet fra den enpolede seksualismes område til fordel for topoletheden, for hvilken kysset engang skal blive selve udløsningsakten.
Tilbage til forsiden
Forrige