Kysset er begyndelsen til en ny seksuel udløsningsakt, der afviger fra den enpolede seksuelle akt ved ikke at være kønsbetonet
1916. Dette, at kysset er et udslag af den begyndende topolethed, er væsenerne endnu slet ikke bevidst i. Det opelskes og udvikles her i sit begynderstadium som en animerende indledning til den enpolede kønsakts udløsning. Her er tendensen til at kysse umærkeligt opstået som en forøget trang til kærtegnsudløsning. Men denne udvidede trang eller dette begær har intet med den enpolede seksuelle kraft at gøre, da denne med væsenets forvandling fra dyr til menneske er degenererende og svækkes mere og mere. Den kan derfor ikke afstedkomme nogen forøget form for sin udfoldelse. Når væsenet ikke desto mindre bliver mere og mere seksuelt betonet, skyldes det altså den modsatte pols begyndende energiudvikling. Og denne pols første tendenser i retning af udløsning giver sig altså koncentreret udtryk i form af en udvidet kærtegnstrang og en voksende nydelse i at kysse. At denne akt eller kærlighedstilkendegivelse i sig selv eller i sin egen renkultur ikke er en enpolet udstråling af kraft bliver også synligt derigennem, at kysset kommer til udløsning i alle situationer, der ikke har med den enpolede seksualisme at gøre, og som derfor ligger udenfor alt, hvad der har med den almindelige parringsakt at gøre. Kysset kommer således til manifestation som en kærtegnsudløsning mellem børn og forældre, mellem venner og gode bekendte. Det kommer til udløsning som modtagelses- og afskedskærtegn, som godnat- og godmorgenkærtegn. Kysset er således allerede en meget universal kærtegnsakt. Vi ser her, hvorledes denne kærtegnsakt ligesom alle andre former for sympatiudløsninger er den højeste ild og er således i bunden en seksuel akt, der allerede her i sin første spæde begyndelse udviser, at den ikke er hankøns- eller hunkønsbetonet, men har tendens som en universaludløsning. Her afviger den altså fra den enpolede akt, der kun kan give sig udslag i en ensrettet kønsbetoning. Den kan kun udløses i en kontakt mellem to væsener af modsat køn, medens den færdigt udviklede topolede akt udløses som en kærtegnskulmination baseret på en seksuel kontakt – ikke med et specielt hankøns- eller hunkønsvæsen, ikke med en absolut mand eller kvinde, men med det færdigudviklede topolede væsen, det i Guds billede fremtrædende gudemenneske.
Tilbage til forsiden
Forrige