Den seksuelle udløsning er en kulminerende kærtegnsakt og de seksuelle organer er kærtegnsorganer
1920. Når forannævnte gensidige seksuelle akt kan afføde en så fremtrædende vellyst eller kulminerende behagsfornemmelse, skyldes det naturligvis i særlig grad de for denne akt særligt skabte eller udviklede organer. Ligesom en hvilken som helst anden fornemmelse eller sanseoplevelse kun kan finde sted igennem nogle for hver sanseart særligt egnede organer, således kan den seksuelle kulminationsakt ligeledes kun sanses eller opleves igennem dertil særligt udviklede og egnede sanser eller organer. Det er disse organer, vi udtrykker som "kønsorganerne". Da væsenet igennem disse organer får sin allerhøjeste fornemmelse af både fysisk og psykisk velvære, ja oplever selve kulminationen af behagsfornemmelse eller salighed, er disse organer altså det allerhøjeste redskab eller sansesæt, der eksisterer. Ligesom øjnene er sanseorganer for lys, og ørene er sanseredskaber for lyd, således er kønsorganerne sanseredskab for sansning af den allerhøjeste salighedsoplevelse eller for selve livsoplevelsens kulmination. Da denne salighedsfornemmelse igennem kønsorganerne kun kan komme til sin virkelige normale kulmination igennem berøringen med et andet væsens tilsvarende organer af modsat køn, og denne berøring i sit totale, normale forløb udløser sig i den allerhøjeste behagsfornemmelse, der psykisk i udløsningsøjeblikket bliver en kulminerende sympati for partneren, og fysisk bliver en kulmination af fysisk behagsfornemmelse, bliver denne seksuelle akt således i udløsningsøjeblikket en kærlighedsakt, i hvilken alle de udløsende detaljer er kulminerende kærtegn. Kønsorganerne bliver således her i absolut forstand synlige som specielle kærtegnsorganer.