De seksuelle organer og deres mikrovæsener er et salighedsområde
1922. Med hensyn til de seksuelle organer vil de ligesom alle de øvrige organer og terræner i en organisme være naturområder eller livszoner for levende mikrovæsener. Da disse organer i særlig grad er specialorganer for skabelse af behags- eller salighedsfornemmelse i renkultur eller uden intelligensmæssig analyse, en intuitiv impuls, må de samme naturområder i organismen være hjemstedet for levende væsener, der i særlig grad er besjælet med evnen til at udstråle behags- eller salighedsatmosfære. Men da en sådan atmosfære i sin højeste renkultur kun kan være identisk med kulminerende næstekærlighed, bliver de naturområder i makrovæsenets organisme, der udgør dette væsens seksuelle organer, således hjemstedet for de mikrovæsener igennem hvilke, der på det fysiske plan kan manifesteres eller udstråles den allerhøjeste guddommelige energi eller salighed i berøringen med et andet levende væsen. Dette vil igen sige, at her kulminerer livets højeste vellyst- eller behagsfornemmelse i oplevelsen af et andet tilsvarende medvæsen. Organismen udgør altså en region af væsener, igennem hvilke energier fra spiralens sjette rige, salighedsriget, kan overskygge det fysiske plan. De seksuelle organer er sædet for de sympatiske anlæg. Mikrovæsenerne her er i virkeligheden fysiske væsener, der er medier for salighedsenergi. Det er overskudsenergi fra ekstasetilstanden ved væsenets guldkopioplevelser fra dets eksistens i spiralens femte rige eller sfære: den guddommelige verden. Dette er den højeste livsoplevelse i fysisk materie.