Det seksuelle område er det store kosmiske kredsløbs alfa og omega
1923. Men da denne fra en tidligere spiral fremtrædende højeste kosmiske energi, intuitionen, omformet igennem væsenets erindringer fra dets eksistens i denne verden til saligheds- eller behagsenergi ikke i sig selv kan danne selvstændig fysisk organisme, må den gå i forbindelse med de grundenergier, der er af en sådan natur, at der af disse kan dannes fysisk legeme. I dette fysiske legeme kan disse energier, når de er i flertal eller overvægt, i tilsvarende grad præge en zone. Derfor bliver denne zone, som udgør væsenets seksuelle organer, kun et lokalt område eller en provins i det levende væsens organisme. Nævnte organer udgør således jegets første port ud til al skabelse og oplevelse, porten ind til alle kontraster. Alle livsfornemmelser eller arter af oplevelse af livet begynder her og slutter her. Det er det store kosmiske kredsløbs alfa og omega.