Det dræbende princips væsener udgør makrovæsenets mave- og fordøjelsesorganer
1925. I dette væsens organisme dominerer næstekærligheden eller den højeste behagsfornemmelse igennem de levende væseners mentale og legemlige vekselvirkning og samliv. I makrovæsenets organisme udgør disse væsener og deres rige eller sfære dette væsens seksuelle organer, der jo er de direkte organer for dobbeltpolet kærlighedsudfoldelse. De er, som tidligere omtalt, kærtegnsorganer. Under dette rige har vi det jordiske menneskes zone, hvis individer er væsener, der endnu er i vild kamp med udryddelsen af deres dyriske natur. Her er det instinkt og primitiv følelse, der gør sig gældende. Her er det kun den enpolede sympatiudfoldelse eller den instinktmæssige sympati, vi kender som "forelskelse", der gør sig gældende. Men denne kosmisk set primitive seksualisme er altså en udløber af den virkelige energi fra det rigtige menneskerige omdannet og tilpasset igennem væsenets enpolethed til partisk eller selvisk kærlighed, der er det samme som egoisme eller ejendomsbegær. Disse væsener er altså dominerende fysiske væsener, hvis mentalitet er blottet for kosmisk viden eller indsigt. Deres religiøse sans er kun instinkt – ikke forstand eller absolut viden. Vi har her den kosmiske dødszone, hvor det dræbende princip er det altbeherskende. I makroorganismen udgør disse væsener og deres rige mave- og fordøjelsesregionerne.