Livets Bog, bind 5
Et "handyr" i renkultur
1930. Den ene af disse to poler kender vi som den maskuline pol. Indenfor dyreriget udgør denne pol for nogle væseners vedkommende den altovervejende regulerende og bestemmende faktor, idet den feminine pol i samme væsen kun eksisterer i en latent tilstand. Væsenet bliver derfor i overvejende grad et maskulint væsen. Da dette væsens seksuelle drift eller sympatiske anlæg kun kan udløses igennem den maskuline pol, medens dets intellektuelle anlæg udløses igennem dets modsatte pol, hvilket vil sige den feminine, og denne er latent, bliver et sådant væsens fremtræden kun et dominerende "hankønsvæsen", hvilket igen vil sige: et forplantningsvæsen. Da de intellektuelle anlæg her som nævnt kun kan udløses igennem dets feminine pol, og denne er latent eller i sin mindsteudfoldelse i kredsløbet, bliver et sådant væsens intellektualitet ligeledes noget, der ligger latent i dets åndelige struktur. Et sådant væsen har derfor kun sans for ægtemage og afkom. Alt, hvad der ligger her udenfor, har dette væsen ikke nogen som helst evne til at sanse eller sætte sig ind i. Det kan kun hævde sig i kraft af sin legemlige overlegenhed overfor andre væsener. Resultatet her bliver derfor dette, at livsloven her er magt i stedet for ret. Dette er dyrets livsbetingelse. Og vi har her for os væsener, hvis liv kun kan eksistere i primitivitet og mentalt mørke. Og væsenet her er således et "handyr".