Det gode eller det menneskelige i mennesket befordres af den latente pols tiltagen i vækst
1933. Men livets lov betinger, at væsenerne skal fremad i kredsløbet eller udviklingen. Og det sker på den måde, at den modsatte pol, den der er latent i væsenet, begynder at tage til i udvikling og afslutter ikke denne udvikling før nævnte pol er jævnbyrdig eller i balance med den ordinære pol. Med denne modsatte pols udvikling, som er sædet for væsenets intellektualitet, begynder væsenet her at få en bevidsthedssfære, der ligger ganske udenfor det rent parringsmæssige. Her begynder instinkt, følelse og nogen intelligens og senere nogen intuition at gøre sig gældende i bevidstheden. Denne bevidsthedssfære er den begyndende "menneskebevidsthed". Og med denne udvikling er dyret nu ikke længere noget dyr i renkultur. Det er nu en mellemting mellem det fuldkomne gudemenneske og dyret. Det dyriske i mennesket har altså fået navnet "det onde", medens det begyndende menneskelige i mennesket har fået navnet "det gode". Det gode tager til i det ufærdige menneske, medens det onde i tilsvarende grad tager af med udviklingen i det samme væsen. Det menneskelige i mennesket eller den ny bevidsthedssfære, der gør "dyret" til "menneske", befordres altså af den latente pols vækst i væsenet, hvilket vil sige, af den maskuline pol i kvinden og af den feminine pol i manden. Væsenerne indenfor disse begyndende mennesker, og til hvilken art det jordiske menneske hører, er derfor ikke "hanvæsener" og "hunvæsener" i renkultur. Og vi betegner dem da heller ikke sådan, men udtrykker dem derimod henholdsvis som "mænd" og "kvinder". Mænd og kvinder vil man i fremtiden i den ny verdenskultur opfatte som begyndende topolede væsener.
Tilbage til forsiden
Forrige