1938. Den højeste ild er således det guddommelige primære livsfundament bag alle levende væsener, bag alle former for manifestation, skabelse og oplevelse og dermed bag hele universet eller verdensaltet. Den bestemmer alle kredsløb og regulerer dermed alt lys og mørke. Det er den, der lyser og varmer i mikrosjælen såvel som i makrosjælen. Den funkler og lyser igennem alle øjne og vibrerer i enhver tale. Den er kernen i enhver tanke og handling. Den er vinterens hvide ro og stilhed, ligesom den er sommerens umådelige blomsterhav. Den bestemmer enhver farve, enhver duft, enhver størrelse. Den fører dolken i morderens hånd og nagler gudesønnens hænder og fødder til korset. Den runger igennem tordenens bulder og blænder igennem lynets glimt. Den er den sagte pludrende bæk i skovens stille ensomhed, ligesåvel som den er brændingens kolossale kraft imod klippernes hårde granit. Den er det lille barns tryghed ved moderens bryst, og den er den varmende ild i ynglingens blik til sin unge elskede. Den er livet i mandens sæd, og den er den første bevægelse i det lille foster i moders liv. Den skinner i morgensolens glans, såvel som den funkler i den synkende sols aftenrøde. Den er Guds altbestemmende vilje. Uden den højeste ild ingen bevidsthed, ingen organisme, ingen skabelse, ingen oplevelse, intet univers, intet liv. Kun et evigt "intet" og dermed en evig død måtte eksistere der, hvor nu et evigt liv funkler og lyser. Den højeste ild er Guds åsyns strålevæld synliggjort i alt og alle. Den er den evige ånd over vandene.
Tilbage til forsiden
Forrige