Materien eller stoffet er også underkastet kredsløbets love og befinder sig på vandring igennem stadier af faste, flydende, luftformige og stråleformige tilstande
1637. Men det er ikke blot indenfor det levende væsens livsfunktioner, at livsoplevelsen er en vandring mellem lys- og mørkekulminationen. Ser vi på materien, ser vi, at en hvilken som helst ting på et hvilket som helst tidspunkt ligeledes repræsenterer vandringen imellem de to store kontraster. Vanddråben er skiftevis med til at danne kloakpøl og det krystalklare drikkevand, såvel som det også er forhenværende kloakpøle, der i dag danner de smukke hvide skyer, den blå himmel, samt morgen- og aftenrøden. Og er ikke alle andre materier ligeledes hver især udtryk for stadier i et kredsløb? –Er ikke nogle materier faste, andre flydende, atter andre luftformige og stråleformige? –Er disse stadier ikke netop skiftende? –Er denne deres form ikke netop baseret på temperatur? –Kan faste stoffer ikke blive flydende, og kan flydende ikke blive luftformige, og kan luftformige ikke blive stråleformige? –Og kan stråleformige materier ikke igen blive luftformige, og luftformige flydende og flydende faste ved forandring af temperatur? –Vil ikke en overordentlig stor varmegrad forandre tingene i retning af stråleformig tilstand? –Og vil ikke en tilsvarende overordentlig stor kuldegrad forandre tingene i retning af den faste tilstand? –Hvordan skulle jorden uden denne varmens og kuldens indvirkning ellers være blevet til? –Er det ikke netop grundet på denne stoffernes foranderlighed eller bevægelse i stadierne mellem ild og kulde, at væsenernes fysiske og åndelige foranderlighed, deres mentale bevægelse mellem lys og mørke eller kort sagt al livsoplevelse er baseret? –