Livets Bog, bind 5
Væsenernes seksuelle kredsløb strækker sig over to spiralkredsløb
1650. Igennem sine to polprincipper er det levende væsen altså i stand til at kunne opfylde ovennævnte betingelser for livets oplevelse. Vi ved allerede fra tidligere analyser i "Livets Bog", hvordan livsoplevelsen former sig for det levende væsen som en vandring igennem et kosmisk spiralkredsløb. Vi ved også, at denne kredsløbsvandring iværksættes ved, at den ene pol i væsenet på et givet tidspunkt indskrænkes til en latent funktion, medens den anden pol derved alene skal bære bevidstheden. Derved opstår de to køn: "hankøn" og "hunkøn". Når den maskuline pol er fremme og bærer bevidstheden, og den feminine pol er latent, er væsenet et "hankønsvæsen". Når den feminine pol er dominerende, og den maskuline pol er latent, er væsenet et "hunkønsvæsen". Når den maskuline pol i væsenet er nået frem til sin kulmination, og den feminine pol i tilsvarende grad er ført tilbage til sin mindsteudfoldelse, behersker førstnævnte pol væsenets viljeføring og hele sanseoplevelse, der da bliver hundrede procent "maskulin", og væsenet fremtræder derved som et tilsvarende hundrede procents "hanvæsen", medens det modsatte er tilfældet, når den feminine pol er fremme i sin kulmination, og den maskuline pol er ført tilbage til en tilsvarende mindsteudfoldelse. Da er væsenet et hundrede procents "hunvæsen".
      Men da kulminationen af "hankønstilstanden" skaber en mættelse af denne tilstand, afføder den samtidigt begæret efter modsætningen, altså nøjagtig det samme som det, der foregår i alle andre situationer, hvor en mættelse indtræder. Mættelsen af "hankønstilstanden" vil altså afføde begæret efter "hunkønstilstanden". Dette bevirker så igen, at den maskuline pol holdes tilbage, og den feminine pol overtager føringen. Og det tidligere "hankønsvæsen" bliver nu et "hunkønsvæsen". Det samme er naturligvis tilfældet, når "hunkønstilstanden" kulminerer i væsenet. Efter denne kulmination affødes også her begæret efter modsætningen, hvorved den maskuline pol føres frem til kulmination, og den feminine pol føres tilbage til en mindsteudfoldelse. Og vedkommende væsen, der før var et "hunkønsvæsen", fremtræder nu som et "hankønsvæsen". For hvert af de to køn gælder det altså, at de efter kulminationen af deres køn i kraft af deres begær skifter over til det modsatte køn. Denne skiften køn er dog ikke noget, væsenet kan gøre ligeså hurtigt, som det skifter jordliv. Nævnte kønsskiften har sit eget kredsløb, der strækker sig over to spiralkredsløb. Hveranden gang, det levende væsen oplever at være individ i spiralkredsløbets dyrerige, er det et "hankønsvæsen", og hveranden gang et "hunkønsvæsen" og således fortsættende i al evighed.