Det kulminerende halvvæsens seksuelle akt er en kosmisk bro, ad hvilken det passerer "dødssfæren"
1660. Men for at denne "dødssfære" ikke skal bringe individet til bevidsthedsmæssigt at gå helt i stå og derved komme ind på et "dødpunkt" eller en virkelig absolut "død", ved hvilken det ville være umuligt for samme væsen at komme i gang igen, er dets indskrænkede åndsfunktioner funderet på mødet med et andet "halvkønsvæsen" af modsat art. Igennem dette at blive "ét kød" med samme væsen, hvilket vil sige: seksuelt forenet i en kærlighedsakt, oplever de to væsener et genskin eller et lynglimt af det velvære, der oprindeligt er "helkønsvæsenets" permanente kosmiske livsfornemmelse. Denne akt er således en kosmisk bro, ad hvilken væsenet passerer "dødssfæren". Men i det kulminerende "halvkønsvæsens" bevidsthed bliver denne akt og den hermed forbundne momentoplevelse af "den højeste ild" eller velværefornemmelse kun sanset som en fysisk behagsfornemmelse. At akten, der, hvor den forekommer i fuldkommenhed for begge parters vedkommende, er en kosmisk oplevelse, er en midlertidig hævelse op over det materielle plan, ja, er en overfysisk oplevelse, er de meget fjernt fra at kunne forestille sig. At samme akt, hvor to væsener i kraft af hinandens tiltræknings kulmination i sekunder eller minutter er forenet til "ét kød", er en oplevelse af universets grundtone, den altoverstrålende kærlighed, harmoni og glæde, der igen er en direkte oplevelse af Guds nærhed i form af deres nervesystems gennemstrømning af den hellige ånd i form af salighed, ved de endnu ikke noget om.