Hvorfor "Bibelen" og religionerne har tilsløret den guddommelige befaling om mørket som "det onde" og dets ophav som "djævelen", "satan" eller "den onde"
1664. Men da denne befaling ligger hinsides "Bibelens" tidsepoke og mission, er den igennem "Bibelen" blevet tilsløret som et andet ophavs vilje, ja, som en falden engels fjendskab imod det guddommelige væsen. Heraf begreberne: "djævelen", "satan" eller "den onde". Et af tilværelsens allerstørste bærende kosmiske principper har man kun evnet at opfatte som et blot og bart primitivt jordmenneskeligt sindelag. Man har her dannet universets struktur i sit eget billede og troet, at nævnte struktur blev båret af de samme lave og primitive og på uvidenhed baserede traditioner som den jordmenneskelige ulykkes-, sorg- og krigsfyldte tilværelse, og at Guddommen måtte være en absolut hader eller fjende af mørket. Man måtte derfor, hvis man ønskede at komme i Guddommens gunst, ligeledes være en fjende og hader af alt mørke eller det såkaldte "onde" i verden. Men hvordan skulle det jordiske menneske, som er uden "kosmisk dagsbevidsthed", dette kosmisk set "døde" væsen, kunne opfatte tilværelsen på anden måde end igennem de traditioner og forestillinger, der nødvendigvis måtte gøre sig gældende i en mental struktur, af hvilken al kosmisk sansning var lukket ude? –Den eneste og højeste livsform, det havde til model, var jo udelukkende kun dets egen. Og da denne livsform netop kulminerede i udfoldelsen af hævnen og hadet eller i ukærligheden til sin næste og dermed bibragte individet erfaringen om denne tilværelsesmådes ulykkesbringende natur, måtte det blive en selvfølge for nævnte væsen, at der manglede mentalt lys i verden. Erkendelsen af denne mangel er et bevis for, at Guds befaling, med hensyn til mørkets skabelse, allerede begyndte at være sket fyldest. At menneskene i denne deres overmættelse af mørket ikke havde brug for en "Bibel", der sidestillede mørket med lyset i den kosmiske verdensstruktur, er naturligvis en selvfølge. Det blev "Bibelens" opgave at stimulere Guds sidste befaling: "Der blive lys". Og derfor har alverdens førende religioner i årtusinder kun været indstillet på skabelsen af lyset ved at inspirere menneskene til at hade "det onde" og elske "det gode", hade mørket og tilbede lyset.